Toyota med ny pris på Rav4 Plug-in Hybrid

Sidste år introducerede Toyota en helt ny plug-in hybridbil i form af Toyota Rav4 Plug-in Hybrid, og efter en periode med usikkerhed om de nye bilafgifter er japanerne nu klar med nye priser, der begynder fra 419.990 kr.

Rav4 Plug-in Hybrid byder som standard i alle udstyrsudgaver på en effekt på hvad der svarer til 306 hestekræfter og et intelligent firehjulstræk samt en rækkevidde kun på strøm på op til 75 km.

Udstyrsniveauet er samtidig højt allerede fra laveste udstyrsmodel, der har navnet H3. Her frister 18” alufælge, særligt avancerede LED-forlygter og LED-baglygter, adaptiv fartpilot med køfunktion, varme i både forsæder, bagsæder og i læderrattet, mulighed for forvarmet kabine, nøglefri betjening, 8” touch skærm med smartphone-integration, bakkamera, seneste generation af sikkerhedspakken Toyota Safety Sense 2 med automatisk nødbremse for både biler, fodgængere og cyklister, vognbaneassistent og vejskiltegenkendelse samt en hel masse andet komfortudstyr.

Attraktive udstyrspakker

Det er så muligt at tilkøbe forskellige udstyrspakker, hvor du i en Comfort-pakke får kunstlædersæder med røde kontrastsyninger, trådløs opladning af smartphone og el-betjent bagklap for 15.000 kr. En såkaldt Premium-pakke i tillæg til Comfort-pakken gør Rav4 Plug-in Hybrid endnu mere luksuriøs med udstyr som en større 9” touch skærm, blindvinkel overvågning, baksensorer med bremsefunktion for tværgående trafik, 360 graders panoramavisning, head-up display i farver i forruden og et JBL lydanlæg blot for at nævne en smule af udstyret. Premium-pakken koster 35.000 kr.

For blot 10.000 kr. yderligere får du udstyrsudgaven H3 Style, hvor 19” alufælge, sortlakeret tag, metallak, gearskiftekontakter ved rattet og opvarmet forrude bliver føjet til listen. Prisen for H3 Style er 479.990 kr.

I den absolutte topudgave af Rav4 Plug-in Hybrid med navnet H3 Executive vil du udover alt tidligere nævnt udstyr i pakkerne og H3 Style også blive forkælet af bl.a. sæder i ægte læder, et digitalt bakspejl, ventilerede forsæder og et stort panoramaglastag. Prisen for H3 Executive er 549.990 kr. 

Trods det kraftfulde hybridsystem med den relativt høje effekt og en acceleration fra 0 til 100 km/t. på kun 6 sekunder har Rav4 Plug-in Hybrid alligevel en fin brændstoføkonomi på mere end 20 km/l når batteriet er ved at være tomt, hvilket giver en CO2-udledning på blot 22 g/km målt efter WLTP-testmetoden.

Stort lithium-ion batteri

De flotte tal for brændstofforbrug og CO2 skyldes ikke mindst det 18,1 kWh store lithium-ion batteri, der kan lades op med ladestik, samt en såkaldt boost-konverter, som altså både kan levere nok kraft og sørge for optimal miljørigtig kørsel på ren el.

Rækkevidden kun på strøm og dermed kørsel helt uden nogen form for udledning af CO2, kvælstoffer eller partikler er op til 75 km – og hele 98 km ved bykørsel. Med en gennemsnitlig pendlingsafstand for danskere ifølge Danmarks Statistik på 22 km fra bopæl til arbejde vil du altså nemt kunne køre mellem hjem og arbejde i den nye Rav4 Plug-in Hybrid helt uden brug af brændstof ligesom i en elbil.

Men samtidig er du ikke begrænset i rækkevidde, da plug-in hybridbilen fortsætter med at køre på en kombination af el og benzin via det selvopladelige hybridsystem, når der ikke er mere strøm på det opladelige batteri. Man slipper derved for bekymringen om at løbe tør for strøm og ikke at kunne køre videre.

Med offentliggørelsen af de nye priser på Rav4 Plug-in Hybrid skyder Toyota dermed også salget i gang igen af den mest kraftfulde og samtidig også mest brændstoføkonomiske Rav4 nogensinde.

Vejledende udsalgspriser pr. 3. februar 2021

Modelnavn Vejl. udsalgspris inkl. lev. omk.
Toyota Rav4 Plug-in Hybrid H3 419.990,-
Toyota Rav4 Plug-in Hybrid H3 Comfort 434.990,-
Toyota Rav4 Plug-in Hybrid H3 Comfort + Premium 469.990,-
Toyota Rav4 Plug-in Hybrid H3 Style 479.990,-
Toyota Rav4 Plug-in Hybrid H3 Executive 549.990,-

 

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.

Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder – gratis!

Del artikel

Har du også læst?