DEL

Senere i år begynder entreprenørmateriel at opføre Stop 37 ved motorvejsafkørsel 37 på Sydmotorvejen mod Rønnede og Næstved. I selve serviceområdet etableres der en meget stor ladestationspark i forlængelse af en almindelig tankstation med benzin- og dieselstandere, men derudover vil der også blive opført to fastfood restauranter, et supermarked, click and collect og et hotel med restaurant.

Fuld fart på kundestrømmen

Stop 37 ligger meget centralt når det gælder kundestrøm. For netop her myldrer det allerede med trafikanter på vej til og fra arbejde, ferien eller oplevelser hos naboerne: Skovtårnet, Camp Adventure, BonBon-Land, Holmegaard Værk, Gisselfeld, Eventyrruten fra Karrebæksminde, Gavnø Slot til Faxe Ladeplads. Alene disse nærliggende attraktioner besøges af over 750.000 turister årligt.

Stor ladestation

Stop 37 Rønnede får en af Danmarks største ladestationsparker i spændende arkitektonisk stil som modulært byggeri i træ. Samtidig bliver der opført et cabinhotel på 800 m2, hvor der i stueplan indrettes opholdsrum og arbejdsstationer med plads til onlinearbejde mens bilen er ved at blive ladet. På 1. sal indrettes cabinrooms med mulighed for overnatning.

Hvornår Stop 37 er klar til at modtage kunder er endnu ikke meldt ud.

DEL
Forrige artikelBilsalget oppe i gear
Næste artikelHer er Toyota GR 86
Kim er Biltesterens ansigt udadtil. Han har beskæftiget sig med test af biler siden 2006. Først på et større regionalt dagblad, senere på diverse trykte magasiner. Siden januar 2016 har Kim været manden bag Biltesteren, som efterhånden er vokset til at være Danmarks næststørste onlinemedie om nye biler.