Spar 30.000 på Suzuki Swace Hybrid

Der er 30.000 kroner at spare på lagermodeller af de to Suzuki Swace versioner Active og Exclusive, der nu fås fra henholdsvis 279.990 og 304.990 kroner. Dermed er Swace blevet et skarpere bud på en rummelig, familievenlig bil, hvor Toyota Corolla, som jo er Suzuki Swace’ biologiske ophav, i det tilsvarende udstyrsniveau H3 koster 290.000 kroner.

Selvopladende hybridbil

Suzuki Swace er forsynet med selvopladende hybridteknik, som gør, at du kan køre på el uden at bekymre dig om ladekabler, ladestandere eller abonnementer hos udbydere af strøm. Under motorhjelmen ligger en elmotor med 72 hk sammen med en 1.8 liters benzinmotor med 98 hk og avanceret teknologi, der styrer det hele. Og gemt væk under gulvet ligger lithiumbatteriet, som samler strøm op under kørslen.

Ved opstart og kørsel med lav hastighed er det elmotoren, der driver bilen, og ved kørsel med højere hastigheder og under acceleration drives bilen frem af benzin- og elmotoren i forening. Under kørslen opsamler en særlig generator overskudsenergi, der oplades på lithiumbatteriet, ligesom energien fra nedbremsninger og decelerationer også samles op på batteriet. Deraf begrebet “selvopladende hybrid”, der betyder, at du altså ikke behøver at tænke på opladning af batteriet. Det klarer Swace selv.

Ved blandet kørsel klarer Swace 22,2 km/l iflg. den skrappe WLTP-norm. Og ved bykørsel lover Suzuki, at du vil opleve, at Swace kører på el i mere end halvdelen af tiden. Noget Suzuki kalder en både komfortabel, økonomisk og CO2-venlig oplevelse.

Fleksibel og rummelig

Med næsten 4,7 meter fra front til bagende og et bagagerum der rummer 596 liter, er der fin plads til familien og alle pakkenellikerne. Under det helt plane gulv i bagagerummet gemmer der sig ekstra opbevaringsplads, og hvis du lægger bagsæderne ned, får du et bagagerum med en længde på hele 1,85 meter med en volumen på mere end 1.600 liter.

Indenfor mødes du af et elegant interiør med lækre og bløde materialer, godt støttende sæder, digital instrumentering og læderrat med indbygget varme.

Udstyr for alle pengene

Suzuki Swace fås i to udstyrsversioner – Active, der altså nu er prissat fra 279.990 kr. og Exclusive, der koster fra 304.990 kr. Begge er forsynet med trinløst automatgear (e-CVT) og vigtigt sikkerhedsudstyr som fx aut. nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse, aktiv fartpilot og LED forlygter med

automatisk op- og nedblænding. Og på komfortsiden medfølger udstyr som 2-zoners klimaanlæg, forrude med opvarmede viskere, læderrat med varme, bakkamera, regnsensor, el-ruder hele vejen rundt og et flot og velfungerende multimediesystem med 8” farveskærm.

Exclusive-versionen byder endvidere på blind-vinkel advarsel, nøglefri betjening, trådløs mobilopladning, P-sensor for og bag samt en intelligent parkeringsassistent, der hjælper føreren, når der skal laves en baglæns parkering ind i en bås eller ved en parallel-parkeringsmanøvre. Her guides du med lydsignaler og vejledning i displayet, mens systemet overtager styringen, når alt er klar.

De skarpere priser gælder for lagermodeller af Suzuki Swace i Danmark, og der er derfor ikke frit valg på alle farve- og udstyrsversioner.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.

Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder – gratis!

Del artikel

Har du også læst?