DEL

Renault Clio, der netop er præsenteret i seneste aftapning som hybrid, fejrer i disse dage 30-års fødselsdag. Fra starten tilbage i 1990 til i dag, har modellen etableret sig som den bedst sælgende Renault model i Europa. Ofte med et design, der på mange måder har defineret Renaults design på de andre og større bilmodeller. 

I alt er Clio solgt i 15 mio. eksemplarer, og siden 2013 har Clio været lederen af mini-segmentet i Europa målt på antallet af solgte biler. 

Her i Danmark har kunderne også taget godt imod bilen, som der i alt er solgt knap 59.000 styks af. Og det er faktisk konservativt sat. Det er nemlig kun muligt at se salget fra januar 1995 – altså fem år efter bilen blev lanceret herhjemme.

Men, det er til gengæld ganske vist, at der i dag er indregistreret 46.000 Clio i Danmark. Så det er en populær bil – både ude i Europa og herhjemme. Og med den nye Clio er der ikke noget der tyder på, at den trend bliver brudt. 

Den har bevaret det DNA, der har sikret populariteten. Ganske som den første Clio, har den ”lånt” teknologi fra modeller i højere segmenter. Se i øvrigt vores video med den nye Clio lige her. 

Som noget helt nyt fås den nye Clio også med hybrid teknologi. Den nye Renault Clio E-TECH Hybrid, som den hedder, har et 1.2 kWh batteri (230 V) som giver betragtelige besparelser på brændstoffet. Den 140 hk 1.6 liters motor klarer 4.3/l pr 100 km og udleder blot 96 gram CO2 pr km. Og så starter den altid lydløst på el.  

Kommentarer