Regeringen vil straffe plug-in hybrid 

Siden Eldrup-kommissionen for en måneds tid siden præsenterede sine anbefalinger til nye bilafgifter, har regeringen ført samtaler med samtlige af Folketingets partier. Det har nu ført til, at regeringen selv har spillet ud med en række konkrete forslag for Folketingets partier i et samlet klimaudspil for vejtransportområdet. Forslag, som skal reducere CO2-udledningen og lægge trædestenene for en større omstilling af vejtransportsektoren.

Men ifølge Peugeot Danmark vil beregningsmodellen bag det nye regeringsudspil til nye bilafgifter straffe plug-in hybridbiler, der ellers anses for at være det, der skal bidrage til den grønne omstilling og understøtte udbygningen af ladeinfrastrukturen. I gennemsnit vil plug-in hybridbiler stige med 20 % på det danske marked. 

– Vi er hos Peugeot Danmark ikke ene om at se plug-in-bilen som et grønnere alternativ til benzin- og diesel-biler. Derfor er det helt sort, at regeringen i deres udspil lægger op til prisstigninger, der uden tvivl vil få folk til fortsat at købe benzin- eller dieseludgaven. Det hænger ikke sammen med den grønne omstilling, som vi vel alle her i landet gerne vil bidrage til, siger Peugeot Danmarks direktør, Joakim Læbo.

Et konkret eksempel er Peugeot 3008. En crossover, der prismæssigt passer godt til mange familier. Her giver regeringens nye udspil en afgiftsstigning på benzinudgaven på ca. 18.000 kr., dieseludgaven på ca. 22.000 kr., mens plug-in-hybridudgaven stiger med 130.000 kr.

Det bliver dyrere at udlede mindre CO2

Hybridudgaven af 3008 udleder 31 gram CO2 pr. km, hvor gennemsnittet for den danske bilpark (2019) er 139 g CO2/km. Men ifølge Joakim Læbo gør udspillet og de nye bilafgifter det umuligt for mange danskere at få råd til en almindelig mellemklasse plug-in-hybridbil. En prisstigning på 130.000 kr. vil ifølge direktøren sætte mange mulige købere af.

– Plug-in hybridbiler har en markant mindre CO2-udledning målt op imod den konventionelle danske bilpark, der kører på benzin og diesel. Derfor er plug-in hybridbiler en meget vigtig trædesten i den grønne omstilling på vej mod de rene elbiler, siger Joakim Læbo.

En plug-in hybrid som Peugeot 3008 kan på papiret køre 63 km udelukkende på strøm. Det rækker for mange til, at de kan køre på el både til og fra arbejdet – og dermed i høj grad holde den obligatoriske daglige kørsel kun på el.

Regeringsudspillets beregningsmodel:

Gennemsnitsbetragtning pr. model/motor samt specifikt på 3008 Allure LTD Hybrid 225 EAT8.

Vejledende udsalgspris 3008 Allure LTD Hybrid 225 EAT8

I dag:                                = 329.990 kr.

Ny afgift:                         = 447.500 kr.

Difference:              = 117.500 kr.

 

Del artikel

Har du også læst?