DEL

München har vundet kapløbet om at afholde den store internationale biludstilling i Tyskland. Hamburg og Berlin var også med langt fremme, men det blev altså Tysklands fjerdestørste by, der trak det længste strå.

I 70 år har Frankfurt ellers hvert andet år lagt haller til den store biludstilling IAA, Internationale Automobil-Ausstellung, som på sit højeste har trukket omkring én million besøgende i de 14 dage udstillingen har varet. Sidste år blev dog en kæmpe fiasko for IAA, hvor blot omkring 500.000 gæster besøgte biludstillingen. 

Beslutningen om at tildele München værtskabet er truffet af den tyske bilproducent-sammenslutning VDA, der står bag IAA. München har fremlagt et endnu uprøvet koncept for biludstillinger som arrangørgruppen altså har vurderet som mest tiltrækkende. Det bliver således spændende, at se om mange af de bilproducenter, der ellers har meldt fra til de store biludstillinger på det seneste, kan lokkes til at være med på det nye koncept.

Udstillingen i München afholdes formentlig i september 2021.

Kommentarer