Mercedes-Benz i elektrisk offensiv 

Mercedes-Benz arbejder målrettet på at kunne tilbyde minimum én helt eller delvist elektrificeret model i alle sine segmenter senest i 2022. Tyskerne er allerede godt på vej, for nye modeller kommer hele tiden til. Seneste i rækken er en plug-in hybrid variant af den kompakte A-Klasse, der både fås som hatchback og sedan.

Den ny A 250 e benzin-plug-in hybrid fås til priser fra 369.900 kr., og dermed er merprisen på den elektrificerede A-Klasse blot 10.000 kr. sammenlignet med benzinmodellen A 200 hatchback – og vælger du en A 250 e sedan er prisen endda den samme som en A 200 sedan.

I C-Klassen er det både muligt at vælge mellem benzin- og dieselkraft som supplement til elmotoren – uanset om du foretrækker sedan eller stationcar. Her begynder priserne ved 469.900 kr. for sedanversionerne C 300 e og C 300 de, mens stationcarversionerne fås fra 489.900 kr. Også her er merprisen på beskedne 10.000 kr. sammenlignet med benzinversionen C 200 og dieselversionen C 220 d.

I den store E-Klasse kan du ligeledes vælge mellem benzin- og dieselmotor i sedanversionen, mens stationcarudgaven altid er med dieselmotor. Priserne begynder ved 629.900 for sedanversionerne E 300 e og E 300 de, mens stationcarversionen fås fra 664.900 kr. Her er merprisen 25.000 kr. sammenlignet med benzinversionen E 200 og dieselversionen E 220 d.

Derudover fås den 100 % elektriske EQC 400 4MATIC til priser fra 629.900 kr. Elbilen præsterer en rækkevidde på op til 417 kilometer, mens det er muligt at oplade batteriet fra 10 til 80 % på helt ned til 40 minutter.

Lavere forbrug og mere motorkraft

Vil du køre plug-in hybrid, er tallet på prisskiltet enten identisk eller blot en smule højere sammenlignet med modellerne uden supplerende elkraft. Og da det er muligt at klare de fleste af hverdagens køreture på ren elkraft, kan der samtidig spares mange penge på brændstof, når blot du husker at lade bilens batteri op – eksempelvis hjemme i indkørslen, på jobbet eller i én af de ladestandere, der skyder op i hele landet. Dertil kommer, at den halvårlige grønne ejerafgift samtidig er betydeligt lavere.

Vælger du én af de el-leverandører, der tilbyder en fast månedlig pris for ubegrænset opladning, har du desuden et godt overblik over de faste, månedlige udgifter. 

 

Del artikel

Har du også læst?