Hyundai giver gratis strøm

Det går måske ikke så godt med salget at el- og plug-in hybridbiler for Hyundai som importøren havde håbet på. Hyundai har i år indtil videre blot solgt 166 eksemplarer af den elektrisk drevne Ioniq, mens det er gået lidt bedre med salget af den elektriske udgave af crossoveren Kona, der er skrevet 828 slutsedler på indtil videre i år. For plug-in hybridudgaven af Ioniq har Hyundai solgt 286 eksemplarer siden 1. januar. Til en sammenligning har Ford solgt 4.323 styks af problembarnet Kuga plug-in hybrid, mens VW på få uger har solgt 721 eksemplarer af den fuldelektriske ID.3, viser en opgørelse fra De Danske Bilimportører.  

For at sætte mere gang i salget af de grønne biler vil Hyundai derfor nu tilbyde seks måneders gratis strøm. Fra i dag giver de 6 måneders gratis strøm, når du privatleaser en Kona electric, Ioniq electric eller en Ioniq plug-in hybrid, som samtidig koster 0 kr. i udbetaling og kan leveres med det samme. Tilbuddet gælder et begrænset antal biler og kun på elbiler indregistreret fra den 10. november.

En af de elbiler, du kan privatlease med gratis strøm i et halvt år, er Danmarks mest solgte elektriske crossover Hyundai Kona electric, der kører op til 484 km på en opladning. Den koster fra 4.095 kr./md. med 0 kr. i udbetaling. Kona electric er udstyret med 7” touchskærm, Apple CarPlay og Android Auto, Bluetooth, klimaanlæg, bakkamera, fartpilot, el-sidespejle med varme og LED-sideblik, vognbaneassistent, eCall og automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse.

Hyundai Ioniq plug-in hybrid, som også er en del af tilbuddet om gratis strøm i 6 måneder, byder bl.a. på 8” touchskærm med Apple CarPlay og Android Auto, Bluetooth, adaptiv fartpilot, varme i forsæder og rat, med Stop & Go-funktion, bakkamera, klimaanlæg med touch-betjening og eCall, samt træthedsregistrering. Hvis du foretrækker en Ioniq electric, som har en rækkevidde på op til 311 km på en opladning, får du derudover blandt andet parkeringssensor både for og bag, aktiv vognbaneassistent og varmepumpe.

Fælles for begge modellerne er, at de kan privatleases for 0 kr. i udbetaling og fra 3.495 kr./md. for plug-in hybrid eller fra 3.795 kr./md. for Ioniq electric. Løbetiden på Hyundais privatleasing er 36 måneder og inkluderer 15.000 km om året. Ekstra kilometer kan tilkøbes. Tilbuddet om 6 måneders gratis strøm fra Clevers ladestandere gælder et begrænset antal biler. Efter de 6 måneders gratis strøm fortsætter man automatisk som Clever Unlimited kunde eller Clever Unlimited Network kunde. Hvis du vil have installeret din egen ladeboks derhjemme, er det for egen regning.

Del artikel

Har du også læst?