Fremtidens Alpine er lige om hjørnet

Franske Alpine har netop afsløret sin første 100 % elektriske hot hatch med det lidt mystiske navn A290_β. Men, der er en mening med galskaben.

Vi kan lige så godt tage spørgsmålet det med det samme. Kommer Alpine til Danmark? Svaret er et rungende måske for ingen ved noget konkret. Spørger vi hos den danske importør af Renault – Renault ejer jo Alpine – kommer der et typisk politikersvar: Vi ved ingenting om det endnu. Fast ligger det dog, at Alpine er et mærke, der i den grad kan få pulsen til at stige, selvom det er et nichemærke.

Alpine daterer sig i sin oprindelige form tilbage til 1955, men blev genintroduceret med Alpine A110 på Geneve Motorshow 2017. Den to sæders sportsvogn med baghjulstræk og centermotor osede af nostalgi og fremtid i et og samme moment. Men med præsentationen af Alpine A290_β er Alpine nu klar til næste skridt i mærkets historie.

Alpine A290_β er navnet, og det kræver en forklaring. Navnet begynder med bogstavet A, efterfulgt af tre numre. Nummeret 2 står for, at det er en bil i B- segmentet og 90 er navnet på Alpines fremtidige livsstils line up af modeller. Og det græske bogstav – beta – viser, at dette er en bil i mellemstadiet. Ikke helt færdig, men på vej til lancering i 2024.

Alpine A290_β er bare første step i udviklingen af Alpines drømmegarage fyldt med 100 % elektriske sportsvogne og livsstilsbiler.

Del artikel

Har du også læst?