DEL

De 10.000 nye, offentlige ladepunkter vil bidrage væsentligt til omstillingen af transportsektoren og målsætningen om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030. Udmeldingen kommer midt i de politiske afgiftsforhandlinger og ledsages af en opfordring fra Clever til politikerne: Fokusér på lave afgifter på elbiler og billig strøm til bilisterne, så klarer markedet ladeinfrastrukturen.

Med god grund spørger enkelte politikere og mange skeptiske borgere oftere og oftere, hvordan vi sikrer tilstrækkelige offentlige lademuligheder til de mange hundredtusinder elbiler, som ventes på vejene over de kommende år? Men i dag kommer ladeoperatøren Clever med et klart svar: Markedet skal nok sikre ladeinfrastrukturen.
Clever vil nemlig inden udgangen af 2025 investere i flere end 10.000 åbne, offentlige ladepunkter fordelt i hele Danmark. De etableres i og uden for byerne og langs motorvejene.

– Vi kommer med meldingen nu, fordi vi gerne vil betrygge forbrugerne og politikerne i, at der er private aktører, der er klar til at levere den nødvendige ladeinfrastruktur til elbilerne. Vi er blot en blandt mange aktører på markedet, der er villige til at investere massivt i infrastrukturen, så det er ikke her, man fra politisk side skal lægge skattekronerne. Politikerne skal i stedet fokusere på at gøre prisen på elbiler attraktive og sikre, at det er billigt at oplade dem. De to ting er begge helt afgørende for transportsektorens bidrag til 70%-reduktionen af drivhusgasserne, siger Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.

Beskeden til politikerne kommer nu, fordi man hos Clever frygter, at politikerne laver en aftale, der finansierer afgiftslettelser på elbiler ved at hæve elafgiften til opladningen af elbilerne, så el til transport får et afgiftstryk, der er tre gange større end benzin og diesel. En sådan aftale vil ifølge Clever blot svare til at udskifte én kæp i hjulet på den grønne omstilling med en anden.

Nemmere at køre på el i hele landet

DTU og Dansk Elbil Alliance vurderer, at der vil køre 300.000 elbiler på de danske veje allerede i 2025, og at der til den tid vil være behov for 750 lynladere på landsplan. Konkret forventes Clevers investeringer at føre til cirka 500 nye lynladere, cirka 100 hurtigladere og cirka 9.500 normalladere geografisk fordelt over hele landet. Clever vil dermed alene for lynladningens vedkommende dække omkring 70% af danskernes lynladningsbehov i 2025.

– Vi vil gerne sende et klart signal til de danskere, der måske stadig er lidt betænkelige ved, om der kommer tilstrækkelig med ladeinfrastruktur til, at elbilen er et reelt alternativ for dem. Vores åbne, danske infrastruktur er allerede i front i Skandinavien, og Clever er klar til at bidrage ambitiøst til behovet i fremtiden ved at investere forud for efterspørgslen, så danskere i alle landsdele trygt kan vælge elbilen til i hverdagen, siger Casper Kirketerp-Møller.

Etableringen af ladestanderne vil således også dække de områder, hvor ladenetværket på nuværende tidspunkt er begrænset. Oveni de flere end 10.000 nye, offentlige ladepunkter kommer desuden de ladere, som Clever løbende installerer hos virksomheder og ved private hjem. Alene i 2020 forventer Clever inden årets udgang at have installeret flere end 13.000 ladebokse hos privatpersoner og virksomheder fordelt i hele landet.

Fakta:

• På nuværende tidspunkt er der på tværs af udbydere etableret mere end 3.000 offentligt tilgængelige ladepunkter i Danmark, hvoraf Clever har opsat omkring 1.300. Clevers ambition om
over 10.000 nye, offentlige ladepunkter svarer til en stigning på mere end 300 procent i forhold til det nationale antal i dag.
• Konkret vil Clevers investering føre til cirka 500 nye lynladepunkter, cirka 100 nye hurtigladepunkter og cirka 9.500 nye normalladepunkter ved udgangen af 2025. Normal- og hurtigopladning er op til 50 kW, mens lynopladning i dag går op til 350 kW.
• Der er i dag omkring 70 lynladere i Danmark. Clevers ambition om at opsætte yderligere 500 lynladere svarer til mere end en syvdobling.
• Clever er en Danmarks største ladeoperatører. Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).