Brugte biler strømmer over grænsen

Det har længe været en ret god forretning for bilglade danskere at kigge lettere brugt bil syd for grænsen. Flere og flere forhandlere herhjemme har specialiceret sig i at finde den rette bil til en søgende kunde på det gigantiske tyske marked, men det er et problem, mener brancheorganisationen De Danske Bilimportører.

 

Importbilerne er ofte mellem tre og fire år gamle, og det betyder, at bilerne er væsentlig billigere at indregistrere og – mener De Danske Bilimportører – væsentligt mere forurenende, end hvis de kom til Danmark fra nye.

-Den værdibaseret indretning af vores registreringsafgift gør, at det er meget fordelagtigt at importere en brugt bil fra udlandet, men det er et problem for både miljøet og statskassen. Politikerne har med de kommende forhandlinger, om nye afgifter, muligheden for at lave løbende afgifter frem for en høj registreringsafgift. Derved kan vi sikre, at denne import ikke sker” siger administrerende direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig.

Få danske luksusbiler

Det er i høj grad større biler i stor-, luksus- og premiumklassen, der bliver hentet til landet. Mere end 6 ud af 10 af de importerede biler fra udlandet hører til en af de tre klasser, mens de store biler til sammenligning kun udgør lidt over 13% af de nye biler, der sidste år blev indregistreret i Danmark.

– Hvis politikerne i løbet af efteråret forhandler en aftale hjem om nye registreringsafgifter, der går med en tekniskbaseret afgift, hvor bilisterne skal betale for blandt andet bilens CO2-udledning og energieffektivitet, så vil det være langt mere fordelagtigt for både forbrugere, virksomheder og staten, at købe den fra ny her i Danmark, siger Mads Rørvig videre.

Leasingselskaber reklamerer for finten

Finten er heller ikke gået leasingselskaberne forbi, hvor nogle er begyndt at reklamere for besparelserne ved at købe brugte biler primært fra Tyskland i stedet for nye biler i Danmark.

De Danske Bilimportører mener, at hvis regeringen skal nå sit klimamål om 70 procent reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030, så skal der politisk handling til nu.

Del artikel

Har du også læst?