Anhængertræk til Hyundai Kona electric

Det er nu muligt at få monteret anhængertræk på Hyundai Kona electric, men kun på den variant, der hedder Long Range Performance 64kWt. Dermed bliver koreanerne et af de få bilmærker, der tilbyder anhængertræk til elbiler.

Med anhængerræk vil Kona electric Long Range Performance kunne trække en trailer op til 300 kg, så glem alt om at smide en campingvogn på krogen. Det giver dog fin mulighed for at køre en tur på genbrugsstationen med hus- og haveaffaldet eller at få sommergrejet og cyklen med på turen i sommerhus, da Kona electric Long Range Performance nu også kan udstyres med cykelholder.

Anhængertrækket kan fås ved køb af ny Kona electric Long Range Performance som et tilkøb fra 7.995 kroner med montering med 7-pol stiksæt. Ønsker du 13-pol stiksæt kan det fås med montering til 9.690 kroner. Hvis du vil flotte dig med et aftageligt anhængertræk, koster der 2.000 kroner ekstra.

Hyundai Kona electric Long Range Performance er med 64kWt og kører op til 449 km på en opladning.

Del artikel

Har du også læst?