6.000 km i en Dacia Duster

Det hænder at vi får et tilbud fra de forskellige bilimportører om at have en bil til langtidstest, så vi kan få den pågældende bil langt mere ind under huden end det vi normalt kan nå på en typisk testuge. Det er ikke altid vi siger ja, for det skal også give mening med en langtidstest, men i tilfældet Dacia Duster var vi ikke i tvivl; det blev et ja tak med det samme. Ja tak fordi alle jo har en mening af enten positiv eller negativ karakter om det rumænske bilmærke – de negative i langt de fleste tilfælde uden så meget som overhovedet at have siddet i en Dacia, og de positive nærmest som en slags blind kærlighed til Dacia. Egentlig er jeg fast kameramand hos Biltesteren. Det vil sige, at det er mig, der skyder videofilm og billeder, men langtidstesten er altså også noget, der sorterer under mig. 

Pap-agtige døre

Noget af det første jeg bider mærke i, er at alle bilens døre er sådan lidt “pap-agtige” når de bliver lukket. Jeg kan godt lide at man rent faktisk kan høre når en bildør lukkes. Her skal det gerne give den rette “klonk-lyd” og sådan er det langt fra i denne Dacia Duster som har en 1,5 liters dieselmotor med turbo. Den yder 115 hk. Momentet er på 260 Nm, og så har den en sekstrins manuel gearkasse. Ja, jeg ved godt, at Dacia “bare” er Renaults discountmærke, og derfor havde jeg heller ikke de store forventninger til materialekvaliteten i Dusteren inden jeg fik nøglen til den, men derfor kan jeg jo godt synes, at lyden, når dørene lukkes, er en irriterende “pap-lyd.”

Vænner mig til lyden

Hvis jeg lige skal blive lidt ved dørene, så er dørhåndtagene lavet på en lidt træls måde. Forestil dig at tage fat i håndtaget som i en hvilken som helst anden bil. Hvis du hurtigt giver slip, klasker håndtaget hårdt i, og giver endnu en træls lyd af discount. Jeg tænker lige i starten, at de mange chauffører hos Flextrafik nok vil give mig ret når de åbner og lukker døre i de forskellige Daciaer, de kører i. Jeg har nemlig ladet mig fortælle, at det ikke kun er i Duster problemet med den trælse lyd findes. Efter tre måneder er det dog som om jeg har vænnet mig til lyden, hvor jeg ikke på samme måde lader mig irritere af den som jeg gjorde de første uger af langtidstesten. 

Rigtig fin siddekomfort

Der hvor det hele bare spiller er omkring infotainmentsystemet og førersædet. Selve infotainmentsystemet er måske ikke af den nyeste slags, men det fungerer intuitivt – og det kan jeg godt lide. Systemet er brugervenligt, og det arbejder rigtig godt sammen med min iPhone når jeg vil bruge Apple CarPlay. Det bruger jeg faktisk altid når jeg skal finde vej, og via kabel kører det upåklageligt i Dacia Duster. Bakkamera er i øvrigt standard på bilen, og jeg synes faktisk, at det er i en super kvalitet når jeg samtidig tænker på, hvilken prisklasse bilen ligger i. Her er der langt dyrere biler med ringere kvalitet når det kommer til bakkameraerne. Førersædet bliver jeg rigtig glad for efterhånden som testperioden skrider frem, og især på lange ture får siddekomforten kun positive ord med på vejen. 

Ringe gulvmåtter

Jeg er dog ikke begejstret for gulvmåtternes kvalitet. Bilen har faktisk ikke engang kørt 20.000 km, og må vel på den baggrund betegnes som værende relativ ny, men ikke desto mindre er der allerede hul i måtten under mig. Det er ganske enkelt for dårlig, og igen kommer jeg til at tænke på, hvordan måtterne så må se ud i Flextrafiks Daciaer. I forhold til andre crossovers har den et pænt dybt bagagerum, men da jeg i min sparsomme fritid bestræber mig på at spille golf et par gange om ugen sammen med en kammerat, er det ikke Daciaen vil skal tage sammen af sted i mod golfbanen. Ikke fordi vi ikke vil ses i en Duster på golfbanens parkeringsplads – det er vi sådan set ret ligeglade med – men der kan desværre ikke være to golfsæt omme i Dusterens bagagerum. Og man smider jo ikke et golfsæt ind på bagsædet, vel?

Savner adaptiv fartpilot

Efterhånden som ugerne skrider frem begynder jeg at savne en adaptiv fartpilot. Dusteren har desværre kun almindelig fartpilot, hvor den ikke justerer farten efter forankørende, og lige dén feature savner jeg ikke kun i myldretidstrafikken, men også når jeg kører på en ganske almindelig landevej, hvis min hastighed er en lille smule højere end farten på bilen foran mig. På motorvejen går det egentlig fint med den almindelige fartpilot, men et par gange på Sydmotorvejen ud af København, på Fynske Motorvej og motorvejen omkring Kolding ville jeg have været glad for en adaptiv en af slagsen. Ingen tvivl om dét.    

Mangler ordentlige kopholdere

Noget andet jeg savner i det daglige sammen med Dusteren er noget så simpelt som ordentlige kopholdere. Jeg er typen der nyder at have en kop kaffe ombord når jeg kører bil, men kopholderne er simpelthen for små til et helt almindeligt termokrus. En halv liter vand kan dog godt stå der, men kaffekrus er altså no go i en Dacia Duster medmindre du vil sidde med kruset mellem dine ben, men det bliver du garanteret træt af i længden. Forestil dig lige en hård opbremsning og skoldhed kaffe ned over dine jeans. Nej, vel? Kopholderne er i øvrigt også ringe placeret i forhold til gearstangen, hvor du med garanti vil komme i karambolage med enten gearstang eller vandflaske alt efter, hvad du har brug for. 

Rigtig fin motor

Generelt er jeg glad for motoriseringen, hvor den 115 hestes dieselmotor gør et troværdigt og bundsolidt stykke arbejde igennem de tre måneder jeg havde Dusteren til langtidstest. Dog vil jeg sige, at den mest egner sig til helt almindelig landevejskørsel med 80-90 km/t. Ikke at den ikke også mestrer motorvejens udfordringer, men især ved overhalinger kan den godt mangle nogle kræfter. Brændstoføkonomisk hedder det officielle tal fra Dacia 17,9 km/ltr, og efter 6.000 km kørsel på de tre måneder er mit gennemsnitlige forbrug havnet på 15,6 km/ltr. I forhold til det officielle tal er 15,6 km/ltr. jo virkelig godt, men generelt er tallet jo ikke videre prangende for en firecylindret dieselmotor her i 2021. I øvrigt så forstår jeg ikke, hvorfor bilen er så lavgearet, at første gear i princippet er uanvendeligt. Konsekvent starter jeg altid i anden gear, for ellers så hopper og danser bilen som når vi ser 17-årige skolepiger i køreskolens kravlegård bag rattet i en bil første gang.  

Udmærket som hverdagstrækker

Jeg har også været så heldig, at have noget på krogen af den da importøren har været så flink at udstyre bilen med et anhængertræk. Af en eller anden grund må den kun trække 1.400 kg, hvilket den gør uden de store anstrengelser. Jeg har ikke kørt med campingvogn efter bilen, men blot det man kan kalde for almindelig trailerkørsel, hvor jeg blandet andet hentede nogle møbler for mine forældre, kørte på genbrugspladsen og var i sommerhuset med en havetraktor på traileren – altså alt sådan noget jeg vil kategorisere som helt almindelig trailerkørsel som Dusteren består med fin udmærkelse. Hvis jeg skal give den et skulderklap vil jeg sige, at den generelt har overrasket mig positiv i de tre måneder jeg havde den til langtidstest, og jeg kunne godt overveje en Dacia Duster, hvis jeg var i markedet for en crossover i den billige prisklasse. 

Fakta på langtidstestbilen:

1,5 turbodieselmotor
115 hk v. 3750 omdr./min.
260 Nm v. 2000 omdr./min.
6-trins manuel gearkasse
Topfart: 175 km/t
0-100 km/t: 10,2 sek.
Forbrug ved blandet kørsel: 17,9 km/ltr.
CO2-udslip ved blandet kørsel: 147 g/km
Totalvægt: 1933 kg
Køreklar vægt: 1405 kg
Påhængsvægt m/bremser: 1400 kg
Påhængsvægt u/bremser: 740 kg

Del artikel

Har du også læst?