Tænk før du tanker – også i ferien

Et øjebliks uopmærksomhed på tankstationen kan gøre ferien dyrere end forventet. Hver år i sommermånederne stiger antallet af henvendelser om fejltankninger:

– Der er langt flere, der kommer til at tanke benzin på dieselbilen om sommeren, end der er resten af året, siger vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp, Anette Bjørn Juncher.

Ofte skyldes fejltankningen, at familien har to biler. Er man afsted i dieselbilen, kan man nemt komme til at tanke med benzin, hvis det er det, man er vant til i hverdagen.

Derudover spiller træthed en rolle:

– Vi ser også, at det kan ske, når man har kørt lange stræk og måske er blevet træt og uopmærksom, siger Anette Bjørn Juncher.

Det er især benzin, der kan gøre skade på en dieselbil. Hvis man er uheldig at komme til at fylde benzin på en dieselbil, er det vigtigt at undgå at starte motoren.

Undgå fejltankninger:

  • Vær opmærksom, når du tanker. Et øjebliks uopmærksomhed kan blive dyrt
  • Tjek farve og størrelse på brændstofpistolen: I Danmark er benzinpistolen ofte grøn og mindre end dieselpistolen, der typisk er markeret med sort.

Her skal du være ekstra opmærksom:

  • Når du tanker en anden bil end den, du kører i til hverdag
  • Når du er i udlandet, hvor tankene kan se anderledes ud end de danske.

Er uheldet sket?

  • Start ikke motoren. Det forkerte brændstof kan det forårsage stor skade på motoren
  • Skal bilen flyttes, må den skubbes
  • Ring efter assistance.

Del artikel

Har du også læst?