Nyt sommerhusudlejningsbureau vil give tilbage til lokalområdet!
Det er uhyre sjældent, at der åbner et nyt sommerhusudlejningsbureau i Nordjylland, men nu er en af sjældenhederne opstået. “By Sommerhuse” er navnet på et spritnyt bureau, der er startet op af to primære årsager. Den ene er kærlighed til lokalområdet og til sommerhusudlejning, den anden er manglen på et lokalt bureau, der engagerer sig lokalt.
Teamet bag består af fire personer med +25 års erfaring indenfor online marketing og sommerhusudlejning. På både konsulentbasis og som ansatte internt ved de største feriehusudlejere i Danmark og Europa, har teamet en solid indsigt i sommerhusbranchen og en stor kærlighed for branchen. Gennem de seneste år har tendensen været, at de mindre sommerhusudlejningsbureauer er blevet opkøbt stille og roligt, og det har ifølge Martin Nymark – direktør og medstifter af By Sommerhuse – medført flere negative konsekvenser:
“De store, fondsbaserede og udenlandske bureauer mister deres lokale forankring, hvilket husejerne tydeligt kan mærke. Gennem vores tid som eksterne konsulenter kan vi mærke det lokale kendskab og interessen for lokalområdet mindskes kraftigt. Dertil kommer, at den økonomi, som udlejningen af sommerhusene bringer, bliver ført ud af landet, hvilket ikke er til gavn for hverken lokalområderne eller Danmark.”
Længere nede på Vestkysten ligger nogle sommerhusformidlere, der netop er lokalt forankrede – bl.a. aktører som Feriekompagniet og Die Hyggelige Dänen. Via udlejning af sommerhuse er de med til at udvikle deres lokalområder Blåvand og Vejers, og de er ikke længere væk, end de kan køre ud til deres husejere og gæster og servicere begge parter – hvilket netop også er tanken med By Sommerhuse. Her får du også direkte kontakt til en af ejerne, når du ringer op eller kigger forbi. Af samme grund har By Sommerhuse indgået et samarbejde med de nævnte bureauer gennem Nordsee Holidays.
“Gennem samarbejdet med Nordsee Holidays binder vi hele vestkysten sammen i et samarbejde, der er enige om, at lokal forankring gør en forskel for såvel husejere som indlandsøkonomien. I By Sommerhuse starter vi i Løkken, da vi selv har sommerhuse her, men tanken er at udvide med lokale kontorer i Blokhus og Lønstrup. Vi samarbejder ligeledes med Toppen af Danmark, og hermed dækker vi hele Vestkysten fra Blåvand til Skagen.” udtaler Martin Nymark.
Som del af den lokale tænkning, er Løkken By Sommerhuse meget aktive i det lokale erhvervsliv og brænder for at udvikle og fremme Løkken. Her benytter man sig ikke bare af andres indsatser, man bidrager selv til den fælles ambition. Af lokale indsatser kan nævnes restaurering af den historiske fiskebåd Marie LN96, som By Sommerhuse er meget engagerede i – en klassisk fiskebåd, der er med til at danne motiv for Løkken Strand ved siden af molen.
By Sommerhuse tager det bedste med sig fra deres årelange erfaring og lader resten være. Dermed stiler det ambitiøse team efter at være agile, bæredygtige, digitale og lokale. Fx med nøglefri huse og digital afregning af forbrug. Det betyder bl.a. at man som lejer ikke skal holde i kø foran udlejningskontoret ved hver ankomst og afgang. Og som husejer bliver lokalområdet forbedret, mens man opnår en høj tilbagebetalingsprocent og ingen skjulte gebyrer.
For yderligere information kontakt venligst Martin Nymark, tlf. 28686211 / martin@bysommerhuse.dk
De fire medejere består af:
- Martin Nymark, direktør og ejerrådgiver, har arbejdet med online strategi og sommerhusudlejning siden 1998
- Anna Egeberg Christensen, kommunikationsansvarlig, har arbejdet med online strategi siden 2005 og sommerhusudlejning siden 2010
- Søren Emil Mogensen, ejerrådgiver, har arbejdet med sommerhusudlejning siden 2019
- Brian Madsen, IT-udvikler, har arbejdet med at udvikle tekniske løsninger siden 1995
- Løkken By Sommerhuse har kontor i det historiske Pakhus midt i Løkken by.
Alle billeder er taget af Søren Emil Mogensen