Nyt logo til Dacia

Da Dacia i begyndelsen af januar afslørende den kommende C-segment bil fra rumænerne kaldet Bigster, var det samtidig startskuddet til et nyt kapitel i Dacia historien.

Ikke alene er Dacia nu en helt selvstændig forretningsenhed, det er også et mærke, der er i gang med at redefinere sig selv. Og den mest synlige måde at gøre dette på, er ved at lancere nyt logo og nye farver. Væk er den blå farve og de runde bogstaver. Ind er kommet grå og grøn – og logoet er nu kantet og robust.
Dacia er stadig tro mod den oprindelige ide med value for money og pålidelige biler uden så mange dikkedarer, men nye værdier som robust, enkelt og autentisk er kommet til. Less er med andre ord More, når man taler Dacia.

Dacia goes green

Fornyelsen af Dacias logo handler både om det fulde navn, men også af det nye emblem, som kobler D og C sammen på en helt særlig måde. Dacia vil gerne signalere, at det nye logo har et stærkt visuelt udtryk, og er helt sit eget. Det er simpelt og nemt at identificere, og afspejler på den måde også bilerne, mener man.

De blå farver er nu ved at være fortid – i stedet bygges den farvemæssige palet op omkring kakigrøn – en stærk reference til det outdoor image som man gerne vil sende med for eksempel Duster. Udover den kakigrønne farve vil man også se terracotta og sandfarve. Alt sammen naturfarver.
Fra juni vil den nye visuelle identitet begynde at blive bredt ud i alle de forskellige kommunikationskanaler, mens Dacia forretningerne vil skifte til den nye visuelle identitet i begyndelsen af 2022. Når det kommer til logo på bilerne, vil vi begynde at se dem i slutningen af 2022.

Del artikel

Har du også læst?