Relanceringen af MG på det danske marked og den officielle introduktion af den elektriske crossover, ZS EV, får en ekstra dimension, idet den danske MG importør tilbyder en super skarp privatleasingpris på den nye elbil. Det vil sige, at du lige nu kan blive kørende for blot 2.995 kroner om måneden. Ydelsen er for en MG ZS EV Comfort i 36 måneder op til 15.000 km om året. Den månedlige ydelse for en Luxury model er 3.495 kroner. Udbetalingen for begge modeller lyder på 4.995 kroner.
Det får du
MG ZS EV har opnået en 5-stjernet Euro NCAP rating. Modellen er ganske rummelig – med god plads på både første og anden sæderække og et fint bagagerum på 448 liter, hvilket gør den til en fin familiebil med en rækkevidde på 263 km på ren el. Se vores video fra præsentationen af MG i Danmark lige her.
MG ZS EV er som standard udstyret med bl.a. 16” alufælge, nøglefri betjening med start/stop knap, aircondition, LED kørelys, tågelygter i bag, halogen projektionsforlygter, parkeringssensor i bag, tagræling, multijusterbart læderrat, el-justerbare med varme og komfortblink, ECO driving-mode selection, regenererende bremsesystem og 40:60 split-bagsæder.
Interiøret inkluderer en 8” touchskærm med navigation og Apple Carplay (forberedt til Android Auto), bluetooth, 3 USB stik, DAB+ og 4 højtalere.
Luxury modellen er opgraderet med bl.a. 17” alufælge, el-foldbare sidespejle, regnsensor, varme i forsæder, panorama glassoltag, bakkamera med dynamisk guide og to ekstra højtalere.
Vilkår for MG privatleasing
Alle omkostninger er inkluderet i udbetaling og månedlig ydelse og de indeholder finansiering, leveringsomkostninger, serviceaftale, afleveringsgebyr og moms. De faste månedlige leasingydelser, som afhænger af den valgte model, er som standard beregnet på 36 måneder, og et årligt km. forbrug på 15.000 km. Omkostninger til grøn ejerafgift, forsikring, strøm, sprinklervæske, dæk og eventuel ladeboks afholdes af kunden.