Hurtig intro til bilens elektriske komponenter

Ekstern Redaktion (Reklame)

Denne artikel indeholder komercielle links

De elektriske komponenter i en bil sørger for, at bilen fungerer og kører korrekt. De stadigt mere populære elbiler har en langt høj grad af elektrificering end benzin- og dieselbiler. De brændstofdrevne biler har dog stadig mange vigtige elektriske komponenter, som bidrager til en optimal kørsel og en behagelig kørselsoplevelse. Vi har i denne artikel fokus på de elektriske komponenter i brændstofdrevne biler.

Vigtige elektriske komponenter

I brændstofdrevne køretøjer er en lang række elektriske komponenter, som spiller en vigtig rolle for funktion og kørekomfort. Af de mest betydningsfulde elektroniske komponenter kan nævnes starter, batteri, generator, tændrør og brændstofpumpe.

De elektroniske komponenter i en bil sørger for, at motoren har en god ydeevne. De understøtter også, at motoren fungerer pålideligt og yder en effektiv kørsel. Sidstnævnte er med til at bidrage til en god brændstoføkonomi.

Hvad er en starter?

En starter (også kaldet en startmotor) er en elektrisk komponent, der er ansvarlig for at starte bilens motor ved at omdanne elektrisk energi til mekanisk energi. Starteren er en del af bilens startsystem og arbejder sammen med bilens batteri og tænding. Når du drejer nøglen eller trykker på startknappen, aktiveres starteren, som derefter får bilens motor til at dreje rundt, så den kan starte.

Hvad kendetegner et bilbatteri?

Startmotoren er som sagt afhængig af en anden vigtig elektrisk komponent, nemlig batteriet. Et batteri bruges til at drive startmotoren og alle de andre elektriske systemer i bilen. Mens bilen kører, kan batteriet lade op takket være bilens generator. Der genereres således strøm, når bilen kører.

Mekaniske komponenter

Benzin- og dieselbiler er ikke udelukkende drevet af elektricitet. Disse biltyper er også udstyret med mekaniske komponenter, som i lige så høj grad som de elektriske giver bilen fremdrift og motorkraft.

De mekaniske komponenter omfatter for eksempel støddæmpere, hjullejer og udstødningssystem. Af  motorens komponenter kan nævnes drivrem og kølesystem.

Kørekomfort

Kørsel i bilen handler ikke blot om at komme fra A til B. Det handler også om, at det skal være behageligt at opholde sig i bilen undervejs både for føreren af bilen og eventuelle passagerer. Et klimaanlæg eller en aircondition er uundværligt, når det gælder komfort i kabinen. Klimaanlægget kan sørge for at skabe den rette temperatur og for køligt blæs på varme dage.

Et andet forhold, der har indvirkning på kørselsoplevelsen, er underholdningssystemer som radio, højtaler og monitor. Det samme gælder GPS eller navigation, som sørger for, at føreren nemt og enkelt kan finde den rette og mest hensigtsmæssige rute.

Både klimaanlæg, navigation og underholdningssystem er afhængige af elektricitet for at kunne fungere. Systemerne får elektricitet fra bilbatteriet og generatoren.

Ny teknologi

Med bilens teknologiske udvikling er de elektriske komponenter med tiden blevet mere komplekse og avancerede. Det betyder, at de i dag mere eller mindre er integreret i alle anlæg, hvad angår bilens funktioner og design.

Et af de anlæg, hvor udviklingen er tydelig, er i nye bilers avancerede sikkerhedsfunktioner. Den skærpede bilsikkerhed stammer blandt fra ABS-systemer og elektronisk stabilitetsprogram (ESP), som begge er styret af bilens elektronik.

Del artikel