I første omgang kommer den nye løve som plug-in hybrid eller med en helt almindelig benzinmotor. Kort tid efter følge en fuldelektrisk version.
Med en længde på 4,69 meter, baseret på en akselafstand på 2,79 meter, har den nye Peugeot 408 en rummelig anden række med 188 mm benplads. Bagagerummet klarer 536 liter, som kan øges til 1.611 liter, når bagsæderne er klappet ned. Den nye Peugeot 408 er 1,48 meter høj.
Bilen er udstyret med den seneste generation af i-Cockpit, som kan kendes på dets kompakte rat, og den nærmest svævende instrumentering over rattet. I kabinen er der lagt vægt på tilslutningsmuligheder, med de allernyeste teknologier til at gøre køre- og rejseoplevelsen mere komfortabel. Den digitale instrumentering kan tilpasses og personliggøres med flere visningsmuligheder (TomTom Connected Navigation, Radio/Media, Driving Aids, Energy Flow osv.), der kan ændres direkte fra kontrolpanelet. I midten findes en 10” touchskærm med konfigurerbare i-toggles placeret lige under skærmen. Disse i-toggles er genvejstaster til de forskellige funktioner som bl.a. klimaindstillinger, telefon, radio og diverse apps, der alle kan vælges efter brugerens præference.
Hver fører kan definere sin profil, ændre skærm og indstillingspræferencer efter ønsker og behov. Der kan gemmes op til otte forskellige profiler i systemet. Mirrorscreen funktionen, der forbinder smartphonen med bilens infotainmentsystem, er trådløs, og det er muligt at forbinde to telefoner via Bluetooth på samme tid. Den 10” HD touchskærm er let at tilpasse med flere widgets eller genveje, der er meget nemme at bruge og reagerer som en tablet. Det er nemt at swipe gennem de forskellige menuer fra venstre mod højre eller op og ned for at få notifikationer, og ligesom på en smartphone vender man tilbage til hovedsiden ved at trykke på “Hjem”-knappen.
Forsæderne er blevet tildelt AGR-mærket (Aktion für Gesunder Rücken) og kan desuden udstyres med massagefunktion med fem forskellige programmer. Midterkonsollens rummer en plads til trådløs opladning af smartphones, mens resten af konsollen er helt dedikeret til opbevaring og praktisk funktionalitet med to USB C-stik (opladning/data), to kopholdere med stor diameter og 33 liters opbevaringsplads.
Selvfølgelig får den nye 408 adaptiv fartpilot med Stop and Go-funktion. Langrækkende blindvinkelovervågning (75 meter), Rear Traffic Alert, som advarer om en potentiel fare ved bakning, bliver formentlig ekstraudstyr. Det samme gør Night Vision, som advarer om dyr, fodgængere eller cyklister foran, før de dukker op i fjernlyset.
Udvalget af motorer, der driver Peugeot 408, omfatter to plug-in hybridversioner med enten 180 eller 225 hk. Derudover kommer der en 130 hk benzinversion. Alle tre er parret med en ottetrins EAT8 automatisk gearkasse. Disse ventes introduceret i begyndelsen af 2023. En fuldelektrisk version følger lidt senere.
Den nye Peugeot 408 bliver til det europæiske marked bygget på Peugeots fabrik i Mulhouse.