Goodyear vinder omfattende test

ADAC, den tyske interesseorganisation for bilejere, har netop offentliggjort testen sammen med ÖAMTC og TCS, de tilsvarende foreninger i Østrig og Schweiz. Den testede dimension er 185/65R15 med hastighedsindekset H og blev målt på en række kriterier som egenskaber under tørre og våde forhold, støj, brændstofforbrug og slitage.

I testrapporten anbefaler ADAC Goodyear EfficientGrip Performance 2 til ’bilister, der kører meget’, fordi det har det laveste kilometertal af de 16 testede produkter. Med stærke resultater i alle kategorier opnår Goodyear EfficientGrip Performance 2 den bedste samlede vurdering, når man medregner resultaterne i samtlige testkriterier.

Kilometertal og holdbarhed er centrale egenskaber ved Goodyear EfficientGrip Performance 2, som kan vigte sig af imponerende 50 % højere kilometertal end forgængeren[1] og 20 % højere end den nærmeste testede konkurrent[2]. Den seneste ADAC-sommerdæktest bekræfter dækkets imponerende kilometertal med vurderingen ’meget godt’ for dets holdbarhed og gode resultater i alle andre testede kriterier. I 2021 erklærede ADAC Goodyear EfficientGrip Performance 2 for det bedste dæk med hensyn til kilometertal i en intensiv test, hvor Goodyear-dækket præsterede et resultat, der var mere end to gange så godt som de rivaliserende mærker[3] [4]

I ADAC’s 2022-test målte man dimensionen 185/65R15, som er fælles for mange små biler, f.eks. Audi A1, Citroën C3, Fiat Panda, Renault Clio, Renault Zoe samt Volkswagen Polo.

[1] Interne vurderinger. Sammenlignet med forgængeren EfficientGrip Performance. Dækdimensioner: 205/55R16 91V; testbil: VW Golf 7; sted: åbne veje i Luxembourg og Frankrig

[2]20 %/11.000 km højere kilometertal end den næstbedste konkurrent i testen. Kilometertal (dvs. indtil den lovmæssige grænse for slidbaneslitage er nået) sammenlignet med de fire nyeste modeller hos konkurrenter i sommer-HP-segmentet (Michelin Primacy 4, Continental PremiumContact 6, Bridgestone Turanza T005, Pirelli Cinturato P7 Blue). Testet af TÜV SÜD Product Service GmbH i november 2019 på bestilling fra Goodyear. Testet dækdimension: 205/55R16 91V, testbil: VW Golf Mk7, teststed: åbne veje i det centrale Tyskland. Rapportnummer: 713171748. Den samlede rapport findes her: https://www.goodyear.eu/en_gb/consumer/tire-test-reports/tire-test-reports-summer.html.

[3] Test udført af ADAC og offentliggjort den 23.2.2021 af ADAC (Tyskland) ÖAMTC (Østrig) og TCS (Schweiz) med en VW Golf 7 1.5 TSI.

[4] ADAC-holdbarhedstest offentliggjort den 23/2/21 viste følgende kilometerresultater: Nokian Wetproof 24.800 km, Uniroyal RainSport 5 26.600 km, Pirelli Cinturato P7 C2 26.250 km og Goodyear EfficientGrip Performance 2 55.300 km.

Del artikel

Har du også læst?