Fint salg af nye biler i april

De Danske Bilimportører vil rigtig gerne have at der bliver solgt så mange såkaldt grønne biler som muligt herhjemme. Derfor gør de, hvad de kan for at fortælle os alle, at “de opladelige biler fortsætter fremgangen på det danske marked” som organisationen skriver i en netop udsendt pressemeddelelse.

Og ja, det er rigtigt. Det går fremad med at få solgt både elbiler og biler med plug-in hybrid teknologi, men på trods af, at stort set samtlige bilmærker rigtig gerne vil sælge os grønne biler, så er det altså blot lige knap hver fjerde bil der er solgt i april, der er enten elbil eller plug-in hybrid.

Den forgangne måneds salgstal viser, at der sket 15.526 nyregistreringer på tværs af alle drivmidler i april måned, hvoraf godt 25 procent af dem er elbiler med 6,5 procent af salget eller plug-in hybrider, der udgør 18,3 procent af salget.

De flere end 15.000 nyregistreringer i april viser dermed, at bilsalget har vristet sig fri af krisen – særligt når man sammenligner med bilsalget i januar og februar 2021, hvor samfundet var lukket ned. Og sammenlignet med tallet for april 2020, som kneb sig op på 10.201 nyregistreringer, er der altså skrevet slutsedler på 5.325 flere biler i april i år.

Selv om de grønne biler indtil videre udgør godt en fjerde af salget ér det altså stadig de mere traditionelle benzin- og dieselbiler der for alvor trækker salgstallene i vejret. I en kommentar siger den administrerende direktør for De Danske Bilimportører Mads Rørvig, at udbredelsen af opladelige biler går hurtigere end forventet: – Hvis stigningstakterne fortsætter i samme tempo, stiller det for alvor krav til, at vi hurtigt får udbygget ladenetværket i hele Danmark, siger Mads Rørvig.

Del artikel

Har du også læst?