Fartbøder stiger markant

Fra midnat bliver det dyrere at overtræde fartgrænserne.

Ændringen betyder, at fartbøderne stiger med 20 procent. Bødetaksterne vil altså i det nye år stige med 20 procent til et beløb, der er deleligt med 600.

Den mindste almindelige færdselsbøde vil således fremover lyde på 1.200 kroner.

Kører du 80 km/t i en byzone, hvor du højest må køre 50 km/t, vil du med de nye takster skulle betale 4.200 kroner i bøde, hvis du bliver knaldet af politiet.

Ifølge FDM, der er bilejernes organisation, giver det kun god mening, at priserne følger med tiden, hvis de skal have en præventiv effekt. Det fortæller Dennis Lange, der er chefkonsulent i organisationen, i en pressemeddelelse.

FDM mener dog, at merindtægten fra bøderne naturligvis bør gå til bedre trafiksikkerhed og mere synligt politi på vejene.

Del artikel

Har du også læst?