BMW lægger sidste hånd på iX

BMW iX er den første model, som bygges på selskabets nye platform for fremtidens generation af BMW modeller – med fokus på nye fortolkninger af køreglæde, design, bæredygtighed, alsidighed og luksus. De første detaljer om BMW iX blev offentliggjort i november. Nu går modellen ind i den sidste testfase, før serieproduktionen starter i sensommeren. Når BMW sender den nye iX på gaden er det som en vigtig brik i en bæredygtig værdikæde. Etisk udvinding af råmaterialer, brug af vedvarende energi i produktionen og omfattende brug af genanvendelige materialer danner grundlag for det fodaftryk, som den helt nye BMW iX gerne skulle efterlade sig.

Letvægtsdesign og innovative materialer

BMW er meget transparente i forhold til, hvor bilens forskellige komponenter stammer fra. Eksempelvis kommer litium-råstoffet til højspændingsbatteriet i BMW iX fra miner i Australien og Marokko.

BMW samarbejder med en række leverandører som muliggør, at BMW iX kan tage en ledende position inden for brug af genanvendelige materialer. Blandt andet er gulvmåtterne og gulvtæppet i BMW iX produceret af et syntetisk materiale, hvor nogle af råmaterialerne er gamle fiskenet og affald fra plastproduktion. Det samme gælder dele af sæderne, dør- og gulvpaneler samt midterkonsollen. Samlet set består hver BMW iX af cirka 60 kg genanvendt plastik.

50% af den aluminium, der bruges i bilen er genanvendt og letvægtsdesignet understreges yderligere i brugen af kulfiberforstærket plast, magnesium og kun i begrænset omfang ståldele.

En bæredygtig produktion følges op af en række innovationer til bilens daglige brug. Elmotorerne i BMW iX er udviklet af BMW selv og har en effektivitetsfaktor på imponerende 93 procent. Opsamling af bremseenergien reguleres afhængigt af underlaget med data fra bilens navigationssystem – også selv om navigationssystemet ikke er i brug – samt en række sensorer. Dette gør, at begge de to BMW iX-modeller kan skilte med et effektivt energiforbrug.

BMW iX byder også på helt nye materialer på bilens front. Den traditionelle grill er erstattet af et ”intelligenspanel”, som huser en række sensorer. Den helt specielle overflade på panelet reducerer panelets modtagelighed for skader. Den selvhelende effekt af overfladen vil reparere mindre ridser i løbet af et døgn i stuetemperatur eller på kun fem minutter med varmluftsbehandling.

En ægte fuldelektrisk BMW 

BMW iX skiller sig ud med særegne elementer som rammeløse døre, tryksensitive døråbnere som erstatning for traditionelle dørhåndtag, markante skærmkanter samt en bagklap, som dækker hele bilens bagende.

BMW iX får en frihøjde på omkring 195 mm, er omtrent lige så lang og bred som en BMW X5, så høj som en BMW X6 og ruller på samme hjuldimensioner som en BMW X7 (21 eller 22″). Med en akselafstand på 300 cm, er dimensionerne i kabinen omtrent de samme som i BMW X5, men med mere plads til ben, hoved og skuldre. Bagagerummet er cirka 500 liter, med dedikeret plads til opbevaring af ladekabler.

Indstigningsmodellen i BMW iX-familien bliver BMW iX xDrive40. Med en effekt på hvad der svarer til mere end 300 hk og en rækkevidde på over 400 kilometer vil det dække det daglige behov for de fleste. 

BMW iX xDrive50 får både mere effekt og længere rækkevidde med sine mere end 500 hk og over 600 km rækkevidde. Begge modeller har en elmotor på hver aksel og firehjulstræk som standard. BMW iX xDrive50 har også adaptiv luftaffjedring som standard. Den maksimale anhængervægt forventes at være 2.500 kg, og det er muligt at montere en tagboks på bilerne.

De endelige specifikationer og dimensioner vil blive offentliggjort senere. Foreløbige tekniske data er som følger:

Model BMW iX xDrive40 BMW iX xDrive50
Rækkevidde (WLTP) Over 400 km Over 600 km
Batterikapacitet, brutto Over 70 kWh Over 100 kWh
Energiforbrug Under 20 kWh/100 km Under 21 kWh/100 km
Maks. ladekapacitet 150 kW 200 kW
Ladetid ved maks. ladekapacitet, 

10-80%

Under 40 minutter Under 40 minutter
Rækkevidde vs ladetid ved 

maks. ladekapacitet

90 km rækkevidde på 10 minutter 120 km rækkevidde på 10 minutter
Ladetid, AC 3-fase 11 kW, 0-100% Under 8 timer Under 11 timer
Samlet motoreffekt Over 300 hk Over 500 hk
Acceleration 0-100 km/t Cirka 6 sekunder Under 5 sekunder
Topfart 200 km/t 200 km/t

Priser

Model BMW iX xDrive40 BMW iX xDrive50
Startpris Kr. 719.500 Kr. 929.500
“Fully Charged Edition” Kr. 850.000 Kr. 1.060.000

“Fully Charged Edition”

Fully charged edition indeholder udover det omfattende standardudstyr blandt andet: Komfortadgang, Parking Assistant Plus, 4-zoners klimaanlæg, Heat Comfort Package, Driving Assistant Professional, BMW Live Cockpit Professional, BMW Natural Interaction, BMW Laserlys, Sky Lounge panoramaglastag, antracitfarvet tagbeklædning, Clear & Bold interiørdetaljer og tonede ruder for solbeskyttelse.

Ny generation af BMW iDrive

BMW iX er den første model fra BMW Group, som er forberedt til 5G. Det åbner for hurtig kommunikation, trådløse opdateringer og nok datakraft til autonome egenskaber. BMW iX er konstrueret til at behandle 20 gange så meget data som tidligere modeller. Det betyder, at modellen kan behandle omtrent dobbelt så meget data fra forskellige sensorer end hvad, der har været muligt indtil nu.

Den nye generation af operativ- og infotainmentsystemet BMW iDrive får sin premiere i BMW iX. Sammen med ”BMW Curved Display”, som indeholder et 12,3 tommer informationsdisplay og et 14,9 tommer kontroldisplay, filtrerer det nye BMW iDrive informationerne på en førerorienteret og brugervenlig måde.

Del artikel

Har du også læst?