Volkswagen lancerer ID.7 til november

Volkswagen har åbnet for bestillinger på den nye ID.7, der lanceres til november med 77 kWh-batteri, en rækkevidde op til 618 km og priser fra 479.995 kroner ID.-familiens nye topmodel er veludstyret og kommer med innovative teknologier som head-up-display og Discover Pro Max-navigation som standard. 

Med den nye ID.7 demonstrerer Volkswagen igen fleksibiliteten og spændvidden med den elektriske MEB-platform, der er grundstenen i ID.-familien og benyttes i så forskellige biler som Skoda Enyaq, Cupra Born, VW ID.3, ID.4 og ID. Buzz. 

Næsten tre meters akselafstand giver fine pladsforhold, og med en totallængde på næsten fem meter har den et stort bagagerum med en kapacitet på 532 liter. ID.7 er stor, alligevel er den imponerende adræt og har en venderadius på kun 10,9 meter – det samme som en VW Golf. Bilen har et vindglat karrosseri som er med til at give den et lavt strømforbrug på mellem 14,2 og 14,5 kWh per 100 km ved blandet kørsel, hvilket giver en rækkevidde op til 618 km (WLTP). Det 77 kWh store batteri kan lynlades med op til 175 kW DC.

Ved introduktionen til november tilbydes ID.7 i første omgang i tre varianter – alle i Pro-versionen med 77 kWh-batteri. Indstigningsmodellen ID.7 Pro til 479.995 kroner kommer blandt meget andet med et 100 % digitaliseret cockpit, der omfatter et nyt digitalt display foran rattet og et AR-head-up-display, der projicerer diverse kørselsrelevante informationer og vejvisning med pile op på frontruden, så de fremkommer midt i førerens synsfelt og ser ud som om, at de ligger på vejbanen ude foran bilen. Standard er også et nyt infotainmentsystem med 15” touchskærm, IDA-stemmestyring og Discover Pro Max-navigationssystem. Interiøret tempereres effektivt af et nyt tre-zoners klimaanlæg med adaptive ventilationsdysere, og på listen over standardudstyr finder du også nøglefri betjening, adaptiv fartpilot med Stop/Go, Blind Spot sensor og Lane Assist, og ID.7 Pro kører på 19” alufælge.

Volkswagen Danmark kan i år fejre 75-års jubilæum, hvilket også smitter af på lanceringen af ID.7, der kommer i to jubilæumsmodeller henholdsvis en Pro 75 Years Edition til 549.995 kroner og Pro 75 Years Edition Max til 599.995 kroner I disse to jubilæumsmodeller kommer ID.7 med en del innovativt højteknologisk udstyr.

I sommeren 2024 følger yderlige varianter af ID.7. Det gælder en Pro S-version med et større 86 kWh-batteri og en rækkevidde op til 700 km, en rummelig stationcar og en GTX-topmodel med to elmotorer og firehjulstræk. 

Herunder kan du se udvalgt standardudstyr på de tre varianter af ID.7, der er åbnet for bestillinger af. 

ID.7 Pro til 479.995 kroner – standardudstyr: 

  • AR-head-up-display
  • Discover Pro Max navigation m. DAB
  • 15” touchskærm
  • Mobiltelefonforberedelse Comfort med induktiv opladning
  • Stemmestyring
  • Car2X
  • Varmepumpe
  • 19” Hudson letmetalfælge
  • Nøglefri betjening
  • Adaptiv Fartpilot m. Stop/Go
  • Opvarmet forrude (Uden synlige tråde)
  • Bakkamera
  • Ambientebelysning 10 farver
  • Skilte genkendelse
  • Ligth assist på fjernlys
  • Blind Spot sensor ifm. Lane Assist
  • Parkeringssensor for og Bag
  • Varme i rat og sæder
  • Climatronic 3 zoner
  • Variabel bagagerumsbund

ID.7 Pro 75 Year Edition til 549.995 kroner. Standardudstyr+: 

  • Area View 360 graders kamera
  • Travel Assist inkl. Traffic Jam Assist
  • Park Assist Plus med memoryfunktion
  • IQ.Light LED-Matrix-forlygter og Ambientebelysning mellem forlygterne
  • Dynamic Light Assist
  • Elektrisk betjent bagklap samt Easy open/close-funktion
  • Tonede ruder bag
  • 14-vejs elektrisk justerbare forsæder med massage- og memoryfunktion
  • Ambientebelysning i 30 farver

ID.7 Pro 75 Years Edition MAX til 599.995 kroner. Endnu mere udstyr:

  • Panoramatag med smartglas-lysdæmpning
  • Adaptiv undervogn
  • Lyddæmpende for- og sideruder
  • Styretøj med progressiv udveksling
  • Forsæder med perforeret betræk, klimafunktion og Premium-massagefunktion
  • Sædevarme på bagsædets yderpladser
  • Harman Kardon lydsystem (12 højttalere, Subwoofer 700W Digital 16-kanals forstærker

ID.7 Pro – tekniske data:

  • Elmotor: 286 hk/545 Nm
  • Baghjulstræk
  • 0-100 km/t: 6,5 sek.
  • Tophastighed: 180 km/t (elektronisk begrænset)
  • 77 kWh-batteri
  • Maksimal 175 kW DC-lynladning
  • Rækkevidde: 607 – 618 km (WLTP)
  • Ladetid ved DC-opladning 10-80 %: 28 min.
  • Rækkevidde ved 10 min maks. DC-opladning: 204 km
  • Maks. AC-ladeevne: 11 kW
  • Længde/bredde/højde: 4.961 mm/1.862 mm/1.536 mm
  • Akselafstand: 2.971 mm
  • Bagagerum: 532 – 1.586 liter

 

Del artikel

Har du også læst?