DEL

Som Teslas Supercharger-netværk fortsætter med at vokse, så tænk på hvordan netværket stille og roligt har vokset i løbet af de seneste fem år, siden de første Superchargers blev installeret i Norge tilbage i 2013. Hvor de fleste elbilejere oplader derhjemme eller på arbejdet, mens bilen er parkeret, gør Superchargerne det muligt at nyde bekvemmelige langdistancerejser. Superchargerne er placeret på hovedveje på alle velbesøgte ruter i hele Europa. Den gennemsnitlige opladningstid er kun 30 minutter, der svarer til ca. 270 kilometers rækkevidde, hvilket giver ejere nok tid til at strække benene og spise lidt, før de kører videre.

Et ægte paneuropæisk netværk

I dag er der over 400 lokationer i hele Europa med over 3.200 Superchargers, og dette tal fortsætter med at vokse. I det sidste år har Tesla, i gennemsnit, tilføjet over otte lokationer om måneden og åbner i gennemsnit 20 nye Superchargers om ugen. Det europæiske netværk startede med fem lande i 2013 og er vokset til 23 i 2018. Netværket strækker sig nu fra Norge, Sverige, Finland og Skotland i Storbritannien til Spanien, Portugal, Italien og Kroatien i syd. Den seneste tilføjelse til Supercharger-netværket i Danmark er Haverslev, en lokation  med otte Superchargers, der styrker ruten E45 mellem Hjørring og Randers.

1000+ rejser til månen og tilbage

Beviset for hvor meget Tesla-ejere elsker langdistancerejser ses især i Supercharging, som til dato har faciliteret 850 millioner elektriske kørte kilometer i hele Europa. Dette svarer til mere end 1.100 ture til Månen og tilbage, 15 ture fra Jorden til Mars eller 21.000 gange rundt om Jorden. På trods af at størstedelen af opladningen foregik hjemme, blev der i sidste måned startet en ny opladningsession på en Supercharger hvert tiende sekund.

Holde trit med voksende antal ejere

Væksten i Supercharger-netværket er steget i trit med et stigende antal Tesla-ejere i Europa. Som netværket vokser, bliver nye ladestationer større, herunder Breukelen mellem Utrecht og Amsterdam i Holland med 28 Superchargers og Rygge i Norge med 34 Superchargers. Tesla har tilføjet kapacitet til eksisterende ladestationer langs større ruter samt forøget netværket med nye lokationer.

Rejser på tværs af grænser forbinder Europa

Supercharger-netværket i Europa faciliterede næsten 70.000 rejser sidste år på tværs af landegrænser. De to hyppigst kørte ruter i Europa løber gennem både Frankrig og Tyskland med Tesla-ejere, der kører fra Nordeuropa til Middelhavet. Faktisk bringer Supercharging også rejsende fra udlandet sammen som for eksempel i Frankrig og Italien, hvor to ud af fem Supercharging-sessioner kommer fra besøgende til landene, eller i Tyskland og Sverige, hvor en tredjedel af alle opladninger kommer fra udlandet. Omkring tre fjerdedele af belgiske og østrigske Tesla-ejere brugte Supercharging i udlandet, sidste år. Det samme gjaldt for over halvdelen af de hollandske, tyske og danske ejere. Derudover rejste en ud af fem norske ejere til og gennem Danmark, ligesom hver sjette tyske ejer rejste til Italien, og de italienske ejere omvendt.

Nul emissioner, nul kompromiser

Al direkte erhvervet energi til Supercharger-netværket i Europa leveres af rene energikilder som sol og vind. Omvendt kan man sige, at kilometer kørt ved brug af Supercharging har sparet 92 millioner liter brændstof og mere end 200.000 tons CO2. Tesla fører med andre ord vejen for branchen med det mest avancerede opladningsnetværk i verden, der anvendes af de eneste biler, der er i stand til at udnytte strømmen derfra. Den fortsatte udvidelse af Supercharger-netværket sikrer, at Tesla-ejere hurtigt og problemfrit kan oplade deres køretøjer. Fremtidige planer viser, at Superchargers udvikles yderligere til nye lande, så ejerne fortsat kan nyde bekvemmeligheden af Supercharging og rejse endnu længere.

Kommentarer