DEL

Efter lanceringen af SsangYong Luvi i sommer, kommer nu XLV, en længere multifunktionel SUV, med endnu større lasteevne og endnu flere praktiske funktioner.

XLV har samme platform og akselafstand på 2.600 mm som LUVi, men et længere karosseri fra C-stolpen og bagud – 235 mm længere end standardmodellen for at være helt nøjagtig – hvilket øger lasteevnen til hele 720 kubikliter.

XLV er designet som en universalløsning til mange opgaver for mange forskellige kunder og giver den alsidighed, der kræves for at dække mange forskellige behov, skriver SsangYongs danske importør i en pressemeddelelse. SsangYong XLV vil kunne fås med enten en Euro 6 1,6 liters benzinmotor eller 1,6 liters dieselmotor og med enten en manuel 6-trins gearkasse eller 6- trins automatgear samt to- eller firhjulstræk.

SsangYong XLV sælges i Danmark til priser fra 239.995 på hvide plader, og til 154.995 + moms på gule plader. XLV introduceres landet over den sidste weekend i oktober.

Kommentarer