DEL

Knap 5.000 Qashqai er kommet på de danske veje i løbet af 2019. Nissan Qashqai er altså stadig et af vores førstevalg, når der skal købes ny bil. De næste pladser på ranglisten er små og mindre bilmodeller, og vi skal helt ned på en syvendeplads, før vi finder en bilmodel i samme størrelse.

Nyheder og gode tilbud

Nissan Qashqai modelprogrammet er nu fuldt opdateret og byder på i alt fire nye motorvarianter. To med benzinmotor med hhv. 140hk og 160hk. Sidstnævnte tilbydes også med syvtrins dobbeltkoblings-automatgear, DCT. Herudover er der to dieselmotorer med hhv. 150hk og 115hk. Førstnævnte fås både med 2WD og 4WD samt Xtronic aut. gear og en trækkraft på 2.000 kg. Og dieselmotoren med 115hk fås med DCT og har en trækkraft på 1.500 kg. Alle Qashqai modellerne fås nu med Nissans eget Propilot med blandt andet intelligent adaptiv fartpilot og aktiv vognbaneassistent på varianter med automatgear, og med adaptiv fartpilot på varianter med manuelt gear.

Spar op til kr. 30.000

Afhængig af model og udstyrsvariant kan du lige nu spare op til kr. 30.000 på Nissan Qashqai, som fås fra kr. 229.990, hvilket er kr. 23.500 under normalpris. Generelt spares kr. 15.000 på alle udstyrsvarianter med benzinmotoren, der yder 140hk. Det er også muligt at privatlease med en månedlig ydelse fra kr. 2.995 pr. måned med kr. 7.495 i førstegangsydelse. Værd at nævne er også, at NissanConnect – navigation og infotainmentsystem er opdateret på Qashqai og blandt andet indeholder et nyt Tom-Tom baseret navigationsmodul, hvor ruten kan planlægges fra mobilen og føres direkte over til skærmen i bilen. Og så indeholder Tekna+ udstyrsvarianten nu fuldt indfarvede kofangere og dørlister, hvilket giver en flot finnish til Nissan Qashqais ydre.

Kommentarer