Spar 50.000 på ny Renault Scenic

Renault går i offensiven og sætter alle Renault Scenic med stort batteri ned med 50.000 kroner. Alle Renault Megane med stort batteri sættes desuden ned med 30.000 kroner.

Frem til nytår er der kæmpe besparelser hos Renault, hvis du er i markedet for en elbil. Renault Scenic E-Tech Electric med det store 87 kWh batteri og en rækkevidde på op til 625 kilometer, nedsættes med 50.000 kroner.

Renault Scenic fra 269.990 kroner

Det betyder, at en veludstyret Technoversion falder fra 364.990 kroner til blot 314.990 kroner. Alpine versionen, der før kostede 374.900 kroner, er nu i 324.990 kroner – og fra øverste hylde fås topversionen Iconic, der før kostede 384.990 kroner, nu til blot 334.990 kroner.

For alle biler gælder, at der er tale om lagerbiler – og at prisnedsættelsen ikke gælder biler, der bestilles fra fabrikken.

Kan du nøjes med 420 kilometers rækkevidde som findes i Renault Scenic med 60 kWh batteri er der 40.000 kroners besparelse. Scenic Evolution, der før kostede 309.990 kroner, falder nu til 269.990 kroner, mens technoversionen, der før kostede 329.990 kroner, nu fås til 289.990 kroner.

Renault Megane fra 254.990 kroner

Hvis du ikke har brug for den megen plads, der er i Renault Scenic, er der 30.000 kroner at spare på at gå et nummer ned i bilstørrelse. Renault Megane E-Tech Electric, der med det store batteri på 60 kWh, har en rækkevidde på op til 442 kilometer, er nemlig også omfattet af prisnedsættelsen.

Technoversionen, der før kostede 284.990 kroner, falder nu til 254.990 kroner, mens topversionen Iconic, der før kostede 304.990 kroner falder til 274.990 kroner.

Den danske Renault-importør understreger, at der er tale om rabatter på biler, der allerede står i landet og, at bilerne skal være indregistreret senest 31/12 2024 for at være omfattet af tilbuddet.

Del artikel

Har du også læst?