DEL

Mazda Kai Concept indvarsler en ny generation af biler fra japanerne, og Mazda Vision Coupé, der yderligere understreger potentialet i Mazdas designfilosofi. Vi tøver ikke med at kalde Kai Concept for den nye Mazda 3.

Mazda Kai Concept “viser” de teknologier og det design, der kommer til at kendetegne den kommende generation af biler fra Mazda. Den har Skyactiv-X-motor, altså en benzinmotor med forbrændingsmetode fra dieselmotorer uden tændrør på primær tænding, som skal spare op til 30 procent brændstof. Den er bygget op omkring en helt ny arkitektur og har en moden og meget stilsikker fortolkning af Mazdas designfilosofi, ”Kodo – Soul of Motion”. Der er lagt stor vægt på de dynamiske egenskaber og på at skabe en støjsvag og komfortabel kørsel, lyder det fra japanerne selv.

Mazda Vision Coupé viderefører Mazdas tradition for at producere elegante coupé-modeller som eksempelvis Mazda Luce Rotary/R130. Vision Coupé har en enkel og minimalistisk form uden overflødig pynt og giver betragteren en fornemmelse af fart, selv når den holder stille.

Kommentarer