DEL

Skoda er ved at lægge sidste hånd på den helt nye Octavia, og derfor skal de have solgt ud af lageret. Det er ingen hemmelighed, at Octavia er Skodas mest solgte bil. Både på verdensplan og i Danmark. Nu er der basis for, at den bliver endnu mere populær hos de danske kunder, for kampagnemodellen Octavia Dynamic stiller med både lavere priser og mere udstyr.

Octavia Ambition Dynamic

Skoda Octavia Dynamic er baseret på udvalgte modeller med de to højeste udstyrsniveauer, Ambition og Style. En Octavia Ambition har i forvejen udstyr som hele ni airbags, aircondition, el-sidespejle med varme, elruder både for og bag, indfarvede sidespejle og dørhåndtag samt en Skoda-paraply placeret under passagersædet. Med Dynamic følger også en dynamisk fartpilot og et praktisk multifunktionsrat i læder med styring af telefon og musikanlæg. Skoda Octavia 1.5 TSI 150 hk Ambition Dynamic med 7-trins DSG-automatgear koster 249.995 kr.

Octavia Style Dynamic

Samme TSI-motor med DSG-dobbeltkoblingsgear fås også som Style Dynamic. Style har i forvejen udstyr som Bolero-infotainmentsystem med 8” touchskærm i glasdesign, Apple CarPlay og otte højttalere, multifunktionsrat, Climatronic-klimaanlæg, parkeringssensor bag, fjernlysassistent samt den elegante LED Ambiente-belysning, hvor du kan vælge mellem 10 forskellige farver til lyset i kabinens paneler. Som Style Dynamic har den desuden adaptiv fartpilot. Skoda Octavia 1.5 TSI 150 hk Style Dynamic med syvtrins DSG-automatgear koster 259.995 kr. Foretrækker du en dieselmotor, fås Octavia Style Dynamic også som 2.0 TDI 150 hk DSG til en pris på 269.995 kr.

Alle Dynamic-modellerne fås også som stationcaren Combi, der har et bagagerum på hele 610/1.740 liter. Merprisen for en stationcar er 15.000 kr.

Kommentarer