DEL

Du har sikkert siddet på det, leget med det og måske endda spist det. Men vidste du at din bil kan være det næste produkt der kan udnytte fordelene ved bambus? Bambus er nemlig et af verdens stærkeste naturmaterialer. Bambus er stærkt, fleksibelt, 100 procent vedvarende materiale – og i Kina og mange andre dele af Asien har man rigeligt af det.

Forskning har ført til gennembrud i nye materialer til bilproduktion som for eksempel superstærk kulfiber og letvægtsaluminium, og ikke mindst udbredelsen af naturens vidunderlige materialer. Bambus kan blive det nye skud på stammen i din næste bil – og kan vokse helt op til tre meter om dagen.

Fordelene ved bambus er blevet anerkendt i mere end hundrede år – Thomas Edison eksperimenterede endda med det, da han lavede den første lyspære. Styrken i bambus’ opbygning er kendt for at kunne konkurrere med eller være endnu bedre end nogle typer af metal. Og fordi bambus vokser til fuld modenhed på bare to til fem år – sammenlignet med op til årtier for andre træer – regenererer bambus også let.

Ford har i de sidste par år arbejdet sammen med leverandører for at evaluere brugen af bambus i bilers interiør og forsket i, at skabe ekstra stærke dele når bambus kombineres med plast. Konklusionen har vist at bambus giver bedre resultater end mange andre testede syntetiske og naturlige fibre i en række materialetests, lige fra træk-styrkeforsøg til slag-styrkeforsøg. Bambus er i forsøgene også blevet opvarmet til mere en 100 grader celcius for at sikre, at det kan tåle varme.

Kommentarer