DEL

Superb har alle dage været Skodas flagskibsmodel. Modellens historie går helt tilbage til 1934, hvor den første Superb blev produceret på Skodas fabrik i Mladá Boleslav i det daværende Tjekkoslovakiet. Superb kommer af det latinske ord ‘Superbus’, som betyder exceptionel eller fremragende, og Superb har alle dage været Skodas spydspids, når det gælder plads, luksus og teknologi.

Den faceliftede Skoda Superb introduceres med beskatningspriser i tre forskellige udstyrsvarianter til firmabilskunderne. Superb Business fås til en beskatning fra 297.283 kr. mens de to nye – og mere eksklusive – udstyrsvarianter Business Executive og Sportline fås fra hhv. 346.667 kr. og 401.670 kr. 

Superb Business Executive 

Den særlige udstyrsmodel, Business Executive, som er henvendt til firmabilsbilister, fås med DSG-dobbeltkoblingsgear som standard. Derudover byder udstyret på Matrix LED-forlygter inkl. LED-baglygter med animeret blinklys, Side Assist, vejbaneassistent, Bluetooth med WLAN, parkeringsassistent, Amundsen-infotainmentsystem, Infotainment Online ét år, Predictive cruise control, vejskiltegenkendelse, el-bagklap og frit valg mellem indtræk i læder/kunstlæder eller læder/alcantara.

Superb Business Executive har følgende beskatningsgrundlag:

•1.5 TSI ACT 150 hk DSG fås fra 346.667 kr.

•2.0 TSI 190 hk DSG fås fra 378.802 kr.

•2.0 TSI 4X4 272 hk DSG fås fra 444.805 kr. 

•2.0 TDI 190 hk DSG fås fra 405.507 kr.

Superb Combi Business Executive har følgende beskatningsgrundlag:

•1.5 TSI ACT 150 hk DSG fås fra 354.427 kr.

•2.0 TSI 190 hk DSG fås fra 384.620 kr.

•2.0 TSI 4X4 272 hk DSG fås fra 454.240 kr. 

•2.0 TDI 190 hk DSG fås fra 407.907 kr.

Superb Sportline

Skoda Superb Sportline byder på ekstra sportsligt udstyr til firmabilskunden og har blandt andet antracitfarvede 19” Vega-alufælge, Matrix LED-forlygter samt LED-baglygter med animeret blinklys, sportssæder foran i alcantara, sportsundervogn, driving mode select med memory i bilnøglerne, multifunktionsrat med skiftepedaler, Sunset – ekstra mørktonede ruder bag, alupedaler, sort himmel i kabinen og el-bagklap.

Superb Sportline har følgende beskatningsgrundlag:

•2.0 TSI 190 hk DSG fås fra 401.670 kr. 

•2.0 TSI 272 hk 4×4 DSG fås fra 464.665 kr. 

•2.0 TDI 190 hk DSG fås fra 425.367 kr.

Superb Combi Sportline har følgende beskatningsgrundlag:

•2.0 TSI 190 hk DSG fås fra 406.995 kr. 

•2.0 TSI 272 hk 4×4 DSG fås fra 474.932 kr. 

•2.0 TDI 190 hk DSG fås fra 432.905 kr.

Se vores video af den faceliftede Skoda Superb lige her.

Priser og udstyrsniveauer

Superb Active

Superb Active byder på lækkert standardudstyr som eksempelvis LED-forlygter med LED-kørelys samt LED-tågeforlygter, et Bolero-infotainmentsystem med Apple CarPlay, DAB+, Bluetooth samt Phonebox med trådløs opladning og forstærkning af mobilsignalet. Desuden byder Active på Care Connect i ét år, multifunktionslæderrat, Climatronic-klimaanlæg med to zoner, fartpilot med hastighedsbegrænser, træthedsassistent, parkeringsassistent bag og nøglefri start/stop. Superb Active 1.5 TSI ACT 150 hk med automatisk cylinderfrakobling fås fra 299.995 kr. og DSG-automatgear koster 35.000 kr. Merprisen for en Combi, som er Skodas ord for stationcar, er 10.000 kr.

Superb Ambition

Udstyrsniveauet Ambition føjer 16’’ Orion-alufælge til udstyrslisten, som også omfatter Climatronic-klimaanlæg med tre zoner, el-førersæde med memory, el-indfældbare sidespejle med automatisk nedblænding og memory, lysassistent (coming home/leaving home), regnsensor, tågeforlygter med drejelys samt parkeringssensor for og bag. Superb Ambition 1.5 TSI ACT 150 hk fås fra 325.000 kr. og DSG-gear koster 35.000 kr. til de øvrige motorer. Merprisen for en Combi er 10.000 kr.

Superb Style

Det højeste udstyrsniveau, Style, har størstedelen af udstyret fra Active og Ambition, men forkæler også fører og passagerer med blandt andet 17’’ Stratos-alufælge, Ambiente-belysning i kabinen, Canton-soundsystem, el-forsæder med memory i førersiden, fjernlysassistent og nøglefri betjening. Superb Style 1.5 TSI ACT 150 hk fås fra 355.000 kr. og DSG-gear koster 35.000 kr. til de øvrige motorer. Merprisen for en Combi er 10.000 kr.

Den nye Skoda Superb får danmarkspremiere 22. september. Senere på året følger den nye turbodieselmotor 2.0 TDI 150 hk EVO, og i januar 2020 kommer plug-in-hybridbilen Superb iV.

Kommentarer