DEL

Når Toyota inviterer til Markedsdage resten af måneden, bliver det muligt at spare 20.000 kr. på et bredt udvalg af Toyotas hybridmodeller samt ovenikøbet at få hybridbilen finansieret med super skarpt billån med en variabel hybridrente på blot 0,95 procent.

Ikke nok med at du kan spare 20.000 kr. på et bredt udvalg af Toyotas hybridmodeller, så længe lager haves. Toyota giver også 10 procent i rabat på alt ekstraudstyr eksklusiv montering, når du køber en fabriksny Toyota i løbet af Markedsdagene.

En af de hybridmodeller du kan spare 20.000 kr. på til Toyota Markedsdage er Auris Hybrid Touring Sports. På udstyrsvarianten Auris Hybrid H2 Selected får du udstyr som fx 17” alufælge, LED-forlygter og kørelys, automatgear, bakkamera, sportssæder med Alcantara-stof, nøglefri betjening, metallak med sortlakeret tag, Toyota Touch 2 multimediesystem og sikkerhedspakke Toyota Safety Sense med bl.a. automatisk nødbremse for i alt 237.990 kr.

Dansk design til Markedsdage

Den skarptdesignede Toyota C-HR Hybrid, som Toyotas danske bildesigner Stephan Rasmussen har været med til at udvikle, kan med Markedsdage-besparelsen fås for blot 244.990 kr. i den veludstyrede variant C-ENTER, der bl.a. rummer 17” alufælge, LED-kørelys, klimaanlæg, adaptiv fartpilot, bakkamera, læderrat og meget mere lækkert udstyr.

Samme forhold gælder for RAV4 Hybrid, hvor du under Markedsdagene også sparer 20.000 kr. på den firehjulstrukne udstyrsvariant med navnet H3 Selected. Den model byder bl.a. på 18” højglanspolerede alufælge, LED forlygter og kørelys, læderindtræk i kabinen, varme i rattet, nøglefri betjening, bakkamera, automatisk nødbremse for blot at nævne lidt af det omfattende udstyr og kan fås for 465.900 kr.

Hybridbilens moder, den ikoniske Toyota Prius, med den nyeste fjerde generation hybridteknologi kan i udstyrsvarianten H3 fås for 309.990 kr. ved Toyotas Markedsdage.

Lave renter

Toyotas eget finansieringsselskab, Toyota Finans, der flere år i træk er blevet kåret til at tilbyde Danmarks bedste billån af Forbrugerrådets magasin TÆNK Penge, står også klar ved Markedsdagene med særligt attraktive renter til finansieringen af den nye hybridbil.

Kombinerer du besparelsen på 20.000 kr. og de 10 procents rabat på ekstraudstyr med en finansiering til den lave variable hybridrente på 0,95 procent, som Toyotas Finans disker op med under Markedsdagene, er det ikke forkert, at konkludere, at du gør et ret godt køb. Du skal dog ikke vente for længe. Hybridbilerne, du kan spare 20.000 kr. på, er kun tilgængelige, så længe lager haves, og Toyota Markedsdage løber desuden også kun frem til og med 30. september.