Nej, den kommer ikke med 3,2 liters V6-motor som dengang i 1990’erne. Nu bliver Opel Frontera ,helt i tidens ånd, fuldelektrisk.
Frontera-navnet gør comeback i Opels modelprogram. Senere i år præsenterer den tyske bilproducent en helt ny SUV. Den kommer til at byde på nye smarte funktionaliteter, en ny og mere robust fortolkning af Opels designfilosofi, der også indeholder Opels karakteristiske Vizor-front, og så bliver det den første model der bærer Opels nyfortolkning af ”Blitz” logoet.
Den nye Opel Frontera bliver en rummelig og alsidig SUV, der vil appellere til både familier og kunder med en aktiv livsstil, lyder det fra Opel som ellers ikke fortæller mere om bilen.
Med udsigten til at introducere to fuld-elektriske modeller her i 2024, henholdsvis Frontera og næste generation af Grandland, markerer året en vigtig milepæl for Opel frem mod at blive et fuld-elektrisk bilmærke i 2028. Opel vil derefter kunne tilbyde mindst én fuld-elektrisk variant af hver model.
I løbet af de kommende uger vil Opel offentliggøre billeder af den nye Frontera.