Ny variant af Polestar 3

Polestar udvider 3-serien med en Long range Single-motor-version. Med en startpris på 675.000 kroner kan Polestar 3 Long range Single motor-versionen bestilles fra i dag.

Polestar 3 Long range Single motor er en ny entry-level-model, der bruger den samme 111 kWh batteripakke som Dual motor-modellerne og tilbyder den samme 250 kW peak-opladningskapacitet til en DC-opladning på 30 minutter fra 10-80 %. Modellen bliver produceret i Kina og USA,Bilen har op til 650 km i rækkevidde.

Polestar, der kalder sig selv for et performance-mærke, skriver i en pressemeddelelse, at man med Polestar 3 bevarer alle de egenskaber, der kendetegner Long range Dual motor-modellerne.

Det er kun motoren, der driver bagakslen på Long range Single motor-versionen, som yder 220 kW og 490 Nm drejningsmoment. Resultatet er, at Single motor-varianten accelererer fra 0-100 km/t på kun 7,8 sekunder, ligesom den anvender samme Brembo-bremsesystem som resten af Polestar 3-serien.

Som en del af modelår 2025-serien giver Polestar 3 Long range Single motor mulighed for større tilpasning og valgmulighed i pakkestrukturen, som betyder, at du som kunde kan personliggøre din Polestar 3. Du kan vælge mellem seks udvendige farver, fem indvendige design og fire forskellige fælgdesigns. Herunder den nye 21-tommer alufælg, der fås som en del af den nye Pro-pakke.

Ligesom resten af 2025-serien bliver Pilot-pakken med LiDAR fra Luminar også tilgængelig i Polestar 3 Long range Single motor-versionen.

Del artikel

Har du også læst?