DEL

Fremtidige Hyundai- og Kia modeller vil være udstyret med verdens første Continuously Variable Valve Duration (CVVD) teknologi. Innovationen er udviklet af Hyundai Motor Group og blev afsløret sammen med selskabets helt nye SmartStream G1,6 T-GDi-motor – den første motor, som teknologien skal anvendes i.

CVVD optimerer både motorens præstationer og brændstofeffektivitet. Ventilreguleringteknologien styrer varigheden af ventilernes åbning og lukning i forhold til kørselforholdene, og det øger ydelsen med 4 %, forbedrer brændstofeffektiviteten med 5 %, og reducerer emissionerne med 12 %.

Continuously Variable Valve Duration

Indtil nu har en motors ydelse og effektivitet været styret af variabel ventilstyringteknologi, som tilpasser varigheden og dybden af ventilernes åbning, og hvor motorydelsen skabes via cyklussen; brændstofindsprøjtning-kompression-ekspansion-udstødning.

De typiske teknologier til variabel ventilstyring regulerer tidspunktet for ventilernes åbning og lukning (som f.eks. med Continuously Variable Valve Timing – CVVT), eller de regulerer den mængde luft, der lukkes ind, ved at tilpasse åbnings-dybden (Continuously Variable Valve Lift – CVVL). Tidligere teknologier med variabel ventilstyring kan ikke regulere ventilåbningens varighed, fordi ventilernes lukketidspunkt er afhængigt af åbnings-tidspunktet og derfor ikke kunne reagere på varierende kørselforhold. CVVD fører teknologien i en ny retning ved at tilpasse, hvor længe en ventil er åben i forhold til motorens behov.

Når bilen kører med en konstant hastighed og ikke har brug for så meget motorydelse, åbner CVVD indsugningventilen fra midten til slutningen af kompressionfasen. Det bidrager til at forbedre brændstofeffektiviteten ved at reducere den modstand, som kompressionen forårsager. Men når motorydelsen er høj, når bilen eksempelvis kører stærkt, lukkes indsugningventilen ved starten af kompressionfasen for at maksimere den luftmængde, der anvendes til forbrændingen. Det øger drejningsmomentet og forbedrer accelerationen.

SmartStream G1,6 T-GDi-motoren

Den nye SmartStream G1.6 T-GDi-motor, som blev præsenteret sammen med CVVD-teknologien, er en firecylindret benzinmotor med turbo, som leverer 180 hk og et drejningsmoment på 265 Nm. Den nye motor bliver den første motor med den nye CVVD-teknologi, og den er desuden udstyret med udstødningstilbageføring ved lavt tryk (LP EGR), som yderligere optimerer brændstofeffektiviteten.

Udstødningstilbageføringsystemet returnerer en del af forbrændinggassen fra motoren til forbrændingskammeret, hvilket giver en køleeffekt og reducerer emissionerne af kvælstofilte. G1,6 T-GDi-motoren har desuden et lavtryksystem, som leder de brændte udstødningsgasser til turboladerens kompressor og ikke til indsugningsystemet, hvilket øger effektiviteten under acceleration.

Den nye motor er også udstyret med et integreret termostyringsystem, som hurtigt opvarmer eller afkøler motoren til den optimale temperatur, og den har en kraftigt direkte indsprøjtning på 350 bar, som dermed overgår de 250 bar i den tidligere T-GDi-motor. Den energikrævende motorfriktion bliver reduceret med 34 %, ved at overfladebehandle de bevægelige dele med lavfriktionmateriale.

Den nye SmartStream G1,6 T-GDi-motor evalueres på nuværende tidspunkt til anvendelse i fremtidige Hyundai og Kia modeller. Information om den første Kia model med den nye motor, vil blive offentliggjort tættere på lanceringen af denne.

 

Kommentarer