DEL

Den 30. maj er det den internationale World Land Rover dag. Netop denne dato tilbage i 1948 debuterede den første Land Rover på Amsterdam Motorshow.

Nu skriver vi 2019  – og det er altså 71 år siden, at eventyret med Land Rover begyndte. Og lige om lidt starter et nyt. 

Den længe ventede og ikoniske Land Rover Defender kommer i en helt ny udgave. En udgave, der både sætter nye standarder for, hvor komfortabel og dynamisk en Land Rover Defender kan være, og som også sætter nye standarder for, hvilke prøvelser man kan udsætte den for. 

Netop nu testes den i Kenya, hvor den trækker tung last, kører gennem floder, og forcerer det mest krævende terræn. Når Defender lanceres senere i år har den gennemgået ikke færre end 45.000 individuelle tests i nogle af verdens mest ekstreme klimaer. Fra 50 graders varme i ørkenen til minus 40 grader på Arktis og op til 10.000 fod i Rocky Mountains i Colorado. Og dets dynamiske evner er også testet og i den grad godkendt på den berømte Nürburing i Tyskland.

Den nye Defender er designet og udviklet på Gaydon fabrikken i England – hjertet i Land Rovers design, udviklings og testfaciliteter. Produktionen af Land Rover Defender sker fra den helt nye fabrik i Nitra i Slovakiet, hvor også Land Rover Discovery produceres.

Kommentarer