DEL
3 MILLIONTH QASHQAI PRODUCTION SUNDERLAND

Med produktionen af Nissan Qashqai nr. tre million i Storbritannien blev 2017 et rekordår for Nissan Europe. Dette er blot lidt over et årti, efter at den smarte crossover fik sin debut. Med en stigning i salget på beskedne 1,2 % – var 2017 alligevel et nyt rekordår for Nissan Qashqai. Fabrikken i Sunderland producerede nøjagtig 346.856 eksemplarer af den urbane crossover, hvilket er et rekordstort antal. Heraf blev 265.520 solgt i Europa.

Fremgang over hele linjen

Det flotte salg af Qashqai hjalp Nissan til at opnå en europæisk markedsandel på 3,7 % med Spanien (en stigning i salget på 9,4 %), Frankrig (en stigning i salget på 3 %) og Rusland (en stigning i salget på 12,4 %) som de markeder med den største markedsandel. I Danmark opnåede bilen ligeledes en rekord stor markedsandel på 4,3% svarende til en stigning i salget på hele 28% i forhold til året før.

Masser af priser

Med det seneste facelift af anden generation af modellen, der blev lanceret i 2014, er Qashqai den mest succesfulde model i Europa i Nissans historie. Nissan Qashqai har i alt vundet over 80 priser inkl. 19 titler som ”Årets bil.” Sidste år blev Qashqai frisket op med opgraderinger, der fokuserede på fire områder – et mere moderne og tidssvarende udvendigt design, højere kvalitet i kabinen, forbedrede præstationer og tilføjelse af nye Nissan Intelligent Mobility-teknologier, der giver kunderne endnu mere komfort, tryghed og tillid.

Diesel og mere udstyr for pengene

Udover opgraderinger både ude og inde, tilbydes Nissan Qashqai i Danmark lige nu med dieselmotor til samme pris som benzin. Priserne starter ved kr. 234.990,- og vælges diesel (f.eks. en 110 hk dCi i stedet for 115 hk DIG-T) koster det altså det samme. Herudover er der opgraderingspakker uden merpris, hvis der vælges N-Connecta eller Tekna udstyrsvarianter. Den mest populære er imidlertid den fuldt udrustede Tekna+, som er proppet med udstyr, lige fra klimaanlæg, glastag og around view monitor til eksklusive nappalædersæder og BOSE premium lydanlæg. Tekna+ fås fra kun 305.990, med benzin- eller dieselmotor.

Kommentarer