DEL

Den sporty og alsidige Kia Niro EV, får sin europæiske debut på Paris Motor Show i oktober 2018, og koreanerne lægger op til, at bilen kombinerer en behagelig køreoplevelse med et iøjnefaldende design og funktionelle egenskaber.

Niro EV er designet i Kias designcentre i henholdsvis Californien, USA og Namyang, Korea, og Kia siger selv, at den inkorporerer det appellerende udseende og de praktiske egenskaber fra en kompakt crossover i et slankt, aerodynamisk design med subtile skulpturerede overflader.

Med inspiration fra Niro EV-konceptet, der blev afsløret tidligere i år, har Niro EV en eksklusiv kølergrill, et futuristisk luftindtag og pileformede LED-kørelys. Med et “Clean & Hightech” designkoncept understreges den slanke karakter og de markante bagruder på bilens slanke profil, samtidig med at det giver større plads til Niro EVs store skærme.

Niro EV drives af næste generation af Kias elektriske drivlinje, der bruger nye produktionsteknologier, som er udviklet specielt til fremtidige Kia EVs. Udstyret med en højkapacitets 64 kWh lithium-polymer batteripakke, vil Niro EV kunne køre over 450 km på en enkelt opladning med nul emissioner eller mere end 300 km på det mindre batterisystem med 39,2 kWh.

Niro EV demonstrerer de betydelige skridt, som Kia har taget de seneste år for at levere komfortable, engagerende biler, der leder vejen frem mod nul-emissions-kørsel.

Kia Niro EV introduceres til markeder i Europa i løbet af 2019.

Kommentarer