DEL

Helt tilbage fra udviklingen af den første Ceed for 15 år siden, har Kia haft et åbent sind i forhold til potentielle karosserivarianter. Mange muligheder er blevet overvejet, og under udviklingen af den nye Ceed, har Kias europæiske designere fået frihed til at udforske mange forskellige muligheder.

Én af idéerne skilte sig ud fra alle andre, og Kia kan nu byde endnu en ny Ceed model velkommen i familien. Gregory Guillaume, Vice President of Design for Kia Motors Europe, forklarer: 

– Det er en anden stil – en anden type bil, som vi synes, fortjener at være medlem af Ceed-familien. Den tilfører en ny dimension til Ceed modelrækken – og gør den stærkere og endnu mere spændende og appellerende til de europæiske bilkøbere. Designet ligner ikke noget man har set i Ceed familien tidligere. Dette bliver den næste store overraskelse fra Kia.

Med lanceringen af den nye Ceed, Ceed SW og ProCeed, er Kias bedst sælgende modelrække ikke stoppet med at udvikle sig. Den nye Ceed crossover vil blive navngivet og afsløret senere i 2019.

Kommentarer