Den største publikumssucces i Schweiz, det årlige internationale motorshow i Genève, hvor mere end 600.000 publikummer og 10.000 mediefolk, hvert forår kigger på kommende bilnyheder, bliver heller ikke afholdt næste år. I år måtte showet aflyses få dage før åbningen på grund af Corona-pandemien, hvilket har kostet både arrangørerne og bilproducenterne enorme summer.
Arrangørerne har spurgt de udstillere som havde gjort alt klar til i år om de måske/måske ikke vil deltage næste år, og her svarer et flertal, at de højst sandsynligt ikke vil deltage i 2021. Bilsektoren gennemgår i øjeblikket en vanskelig fase, og udstillerne har brug for tid til at komme sig efter virkningerne af pandemien. Derudover er det langt fra sikkert, at den nuværende sundhedssituation ville tillade, at der arrangeres en stor publikumsbegivenhed i Schweiz allerede til foråret. Derfor har arrangørerne altså truffet beslutningen om at aflyse næste års motorshow. Man håber på at komme stærkt tilbage med en ny udgave i 2022.
Det er dog langt fra sikkert, at der overhovedet kommer en stor biludstilling i Schweiz igen. Arrangørerne er dog ved at sælge showet til Palexpo SA. Målet er at finde en løsning, der sikrer den regelmæssige organisering af en stor biludstilling i Genève. Købet af aktiverne ville overføre alle rettigheder til organisationen af Genèva International Motor Show til Palexpo SA. Som en påmindelse er showet den største offentlige begivenhed i Schweiz. Dens økonomiske indvirkning på kantonen Genève anslås til cirka 200 milioner schweizer franc om året. Det svarer til cirka 1,4 milliarder danske kroner.