DEL

Nu kan du køre sommeren i møde med vind i håret i en bil, der er til at betale. Lige nu kan du få Hyundai i10 med et elektrisk foldesoltag, der for menneskepenge gør det muligt at lukke sommeren ind.

Hyundais foldesoltaget koster, inklusive montering kr. 14.995. Med et tryk på knappen kan du åbne og lukke taget. Det er værd at bemærke, at tilbuddet om elektrisk foldesoltag ikke begrænser sig til en enkeltstående model. Tilbuddet gælder samtlige Hyundai i10-modeller – både nye og dem, der allerede kører på vejene.

Det betyder, at hvis du vælger en helt ny Hyundai i10, og for eksempel går efter indgangsmodellen, Hyundai i10 Move, kan du være sommerligt kørende for 98.870 kr. inkl. montering og leveringsomkostninger.

Har du allerede har en Hyundai i10 og sukker efter vind i håret, skal du være opmærksom på, at modellen skal være fra 2014 og frem.

Hyundai i10 kommer sædvanen tro – ligesom alle andre Hyundai-modeller – med 5 års garanti uden kilometerbegrænsning. Der ydes tre års garanti på det elektriske foldesoltag, som bliver monteret hos Dansk Auto Logik. De er nemlig certificeret på området og sørger også for synsgodkendelsen.

Kommentarer