DEL

Nissan Navara N-Guard er en robust og mere rå specialmodel af mærkets pickup. I Danmark er den allerede til salg nu og de første biler ankommer fra starten af november. Priserne starter ved lige under 288.000 kr. ekskl. moms.

Specialmodellen er baseret på topversionen Tekna og har kølergrill, tågelygteindfatninger, sidespejlskapper, dørhåndtag og bageste kofanger med en sort finish. Og der er tilføjet matchende tagrælinger og unikke sorte 18” aluminiumsfælge. Forlygterne er blevet gjort mørkere indvendig, og elsoltag med tonet glas er standardudstyr.

Kunderne kan bestille Navara N-Guard i tre forskellige farver – Dark Grey, Metallic Black og Pearl White. Makeoveren fuldendes af unikke dekorationer nederst på dørene, der forløber til ladet bag baghjulene.

Indvendig fortsætter det sofistikerede look med nydesignede lædersæder. Indlæggene på sæderne og ryglænene er blevet opgraderet med et smart nyt mørkegråt og gult design, som fuldendes af dobbelte gule syninger, som også findes på dørbeklædningerne og på de nye signaturmåtter. Sidstnævnte er udført i et geometrisk design, så de matcher de udvendige dekorationer.

Fem års garanti / 160.000 km

Nissan Navara N-Guards nye funktioner komplementerer Navaras eksisterende pakke af avancerede teknologier. Standardudstyret omfatter Hill Start Assist, Hill Descent Control, Intelligent nødopbremsning og Intelligent Around View Monitor. Som alle Nissan varebiler er Navara N-Guard omfattet af en garanti på fem år/160.000 km.

Nissan Navara N-Guard har fået sit navn og sin ”robuste og flotte” attitude fra konceptbilen Nissan EnGuard, som første gang blev vist frem på biludstillingen i Hannover i 2016. Som tidligere vinder af International Pickup Award er Navara Nissans mest populære pickup på verdensplan. Den produceres på fabrikker i Spanien, Kina, Mexico, Thailand og Argentina.

Kommentarer