DEL

Men et salg på op imod 200.000 biler hvert år udmærker Toyota Yaris sig som Toyotas absolut mest populære bilmodel i Europa. Også i Danmark hitter Yaris, der de seneste to år har været den bedst sælgende Toyota-model.

Næste år runder Yaris så 20 år, og det fejrer Toyota med introduktionen af en helt ny jubilæumsmodel med navnet Yaris Y20. Det er en moderne fortolkning af den allerførste udgave med samme guld-metallic lakering, som første generation af Yaris kunne fås med ved verdensintroduktionen i 1999, samt med et mørkegråt lakeret tag.

Yaris Y20 placerer sig som en ny udstyrsvariant i Toyotas modelprogram med bl.a. et særligt interiørdesign med mørkegrå detaljer, specielle 16” grå og maskinfaset alufælge, mørkegrå sidelister, front grill, sidespejle og kromdetaljer ved tågeforlygterne. Derudover byder Y20 på en såkaldt hajfinneantenne i samme mørkegrå farve som taget, mørktonede bageste sideruder og bagrude samt et særligt Y20-skilt bag på.

Inde i kabinen fortsætter det mørkegrå tema, som også har fundet vej til midterkonsollen, ved læderrattet og i det skakternede sædebetræk. Kromdetaljer ved luftdyserne, højttalerne, omkring instrumenterne foran føreren, gearknoppen samt Y20-mærket ved instrumentpanelet og på forsæderne fuldender oplevelsen af et interiør i ekstra høj kvalitet.

Toyota Yaris Y20 jubilæumsudgaven får dansk premiere i starten af det nye år, hvor også priser vil blive offentliggjort.

Kommentarer