Geneva Motor Show er aflyst

Den schweiziske regering har i dag forbudt offentlige sammenkomster med mere end 1.000 mennesker. Det betyder at udstillingen Geneva Motor Show 2020 bliver aflyst. Det bekræfter arrangøren på en pressekonference: 

– Vi må med beklagelse meddele, at Geneva Motor Show i 2020 er annulleret. Dette er force majeure, siger en talsmand fra arrangørgruppen. 

Aflysningen sker ovenpå en uges slagsmål mellem arrangørerne på den ene side og bilproducenterne på den anden side, hvor flere og flere bilproducenter simpelthen har nægtet at lade deres medarbejdere rejse til Geneve på grund af den smitsomme coronavirus, der lige nu spreder sig i Europa med lynets hast. 

Geneva International Motor Show var planlagt at skulle åbne for publikum torsdag den 5. marts. Tidligere i dag var der rygter om, at udstillingen er udskudt til september, men det kan endnu ikke endeligt bekræftes. 

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.

Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder – gratis!

Del artikel

Har du også læst?