DEL

Ford afslører flere unikke udgaver af den næste generation af Fiesta – den rå ST-Line, den eksklusive Vignale og den nye Active crossover. Derudover kommer den nye Fiesta også som Trend og Titanium.

Den nye Fiesta har et superskarpt design og et ergonomisk gennemført interiør indeholdende en otte tommer touchskærm med høj opløsning og Fords eget SYNC 3 infotainment-system. Som den første Ford kommer den nye Fiesta til at levere lyd i høj klasse med B&O PLAY Sound System.
Ford mener selv, at det udvidede Fiesta line-up tilbyder kunderne flere muligheder for at finde det helt rette match samtidig med, at det forstærker Fiestas i forvejen sporty karakter.

Fiesta Trend og Titanium bliver introduceret i Danmark til sommer. ST-Line, Vignale og Active Crossover kommer til landet på et senere tidspunkt.

Kommentarer