DEL

Isuzu D-Max er lillebror til en af verdens stærkeste, robuste og mest pålidelige mellemklasse lastbiler. Dette lastbil-DNA er gået i arv til D-Max’en, hvilket redefinerer styrken i pick-up segmentet. Hele opbygningen er lavet lige så stærkt som på en lastbil, hvilket giver nogle ret gode præstationer i segmentet. Under motorhjelmen ligger der en 2,5 liters dieselmotor, der har bedre præstationer med lavere forbrug end nogen anden pick-up.

Det faktum, at Isuzu D-Max tilbyder noget af det mest kraftige og robuste, når det gælder undervogn og chassis, giver optimal mulighed for en ombygning helt efter Falcks krav og specifikationer. Samtidig er trækkapaciteten på de 3,5 tons essentiel, da bilen skal være kompetent og handlekraftig samtidig med, at den skal kunne klare flere forskellige opgaver.

– Valget faldt på Isuzu D-Max grundet den kraftige undervogn, som gør den tekniske ombygning mulig. Falcks city-vogne skal være meget fleksible, da de bliver brugt til lidt af hvert. Særligt er de efterspurgt til opgaver på lokationer, hvor det fysisk kan være problematisk at få en lastbil ind – primært i byen og eksempelvis i P-kældre. Den allround funktion som Falcks city-vogne skal bestride, matcher med de forcer, som Isuzu D-Max kan tilbyde, siger Jan Bo Eriksen, Aftersales Manager hos Falck Danmark.

Falck har indtil videre købt tre D-Max modeller ombygget som bjergningskøretøjer i byerne.

Kommentarer