DEL

Toyota slår dørene op til åbent hus i weekenden 2. – 3. april, hvor man har dobbelt Danmarkspremiere. Her står to nye hybridbiler nemlig klar i skikkelse af Toyota RAV4 Hybrid og Toyota Prius.

Det, der kendetegner en hybridbil, er, at den generelt er meget støjsvag og komfortabel at køre, og som standard altid har automatgear, hvilket den nye RAV4 Hybrid også har. Den kører på en kombination af el og benzin og skal aldrig lades op. Det sørger bilen nemlig automatisk selv for under kørslen primært ved at opsamle energien, når man bremser.

RAV4 Hybrid kommer til en pris fra 464.990 kr. eller som firmabil med et beskatningsgrundlag fra 393.990 kr.

Premiere på helt ny Prius

Verdens første serieproducerede hybridbil, Toyota Prius, der så dagens lys for første gang i 1997, står også klar i en helt ny udgave med fjerde generation hybridteknologi ved Toyotas åbent hus. Her er der tale om en gennemgribende ny hybridbil, der bl.a. grundet en helt ny platform, markant bedre aerodynamik og den nye hybridteknologi i gennemsnit kører op til 33,3 km/l ved blandet kørsel.

Den nye Prius kommer til en pris fra 419.990 kr. og som firmabil med et beskatningsgrundlag fra 313.091 kr.

 

Kommentarer