DEL

På et pressemøde i Paris i dag blev den nye C5 Aircross afsløret. Med et nyt affjedringssystem og med nyudviklede sæder mener Citroën selv, at C5 Aircross bliver den nye ambassadør for Citroën når det gælder komfort og køreglæde. 

Med tre individuelle bagsæder, der både kan skubbes frem og tilbage, justeres på ryg-hældningen samt foldes helt ned giver det ikke bare en praktisk kabine, men også pænt meget bagageplads med op til hele 720 liter i bagagerummet. Den nye C5 Aircross er udstyret med 20 hjælpe-systemer inklusiv Highway Driver Assist (der er et såkaldt niveau to på skalaen over førerløse systemer), samt Grip Control med Hill Assist Descent til eventyr ”off the beaten track”. 

Citroën C5 Aircross kommer også med seks smarte teknologier til at holde kontakten med omverden bl.a. trådløs opladning til mobiltelefonen. Når produktionen starter på fabrikken i Rennes-La Janais i Frankrig vil den blive lanceret først i Europa sidst på året og derefter til resten af verden, og som den første model i en plug-in-hybrid version i slutningen af 2019. 

C5 Aircross kommer med en række højtydende Euro 6.2 motorer. De fås med en seks-trins manuel gearkasse og den nye otte-trins EAT8 automatisk gearkasse i følgende kombinationer: 

To benzin versioner: PureTech 130 S&S 6-sp manual og PureTech 180 S&S EAT8, og tre diesel versioner: BlueHDi 130 6-sp manual, BlueHDi 130 S&S EAT8 og BlueHDi 180 S&S EAT8. 

Den seneste version af otte-trins EAT8 gearet (“Efficient Automatic Transmission”) er designet og udviklet af den japanske specialist, Aisin. Den nye gearkasse giver en række fordele: 

Reduceret forbrug op til syv procent sammenlignet med EAT6 gearkassen takket være de to ekstra gear, bedre udnyttelse af Stop & Start-funktionen op til 20 km/h på BlueHDi 180, samt en vægtreduktion på op til to kg i forhold til EAT6 

I slutningen af 2019 bliver den nye C5 Aircross også den første Citroën, der kommer med en plug-in hybrid (PHEV) drivlinje med disruptive CO2 tal og en rækkevidde på 60 km i ZEV mode. 

Citroën C5 Aircross – tekniske specifikationer:

Længde: 4,50 m Bredde: 1,84 m Højde: 1,67 m (med roofbars) 

Akselafstand: 2,73 m Bagagerums kapacitet: 580-720 liter (1,630 l med sæderne nede) 

Frihøjde: 23 cm Hjuldiameter: 72 cm 

Kommentarer