DEL

Tyske Carpardoo, der foruden det tyske hjemmemarked, også er tilstede i Holland og Frankrig har nu set sig lun på Danmark og Norden. Websitet Carpardoo.dk, der er på dansk og har dansk kundeservice er allerede oppe at køre, og Carpardoo går på markedet med 100 dages returret på samtlige af de én million reservedele, herunder dele fra de store og kendte producenter, der er på lager.

– Danmark, og Norden generelt, er store på ehandel, hvilket er fantastisk for os. Vi kan se, at der er et omfattende marked og behov for at kunne handle autodele online, hvor der stadig er kvalitet og sikkerhed forbundet med købet. Det kan vi levere og tilmed kan vi tilbyde priser, der på nogle områder er op til 50% billigere end de store på markedet, siger Peter Lous, Country Manager for Carpardoo i Danmark.

Han siger videre, at de værksteder, der reklamerer med “tyske værkstedspriser” ofte bunder i billige tyske reservedelspriser, som Carpardoo kan levere: 

– Så har man hænderne skruet godt på, eller kender en der har, er der mange penge at spare ved at købe kvalitetsreservedele online. Det er dyrt nok at købe bilen i Danmark, det skal altså ikke også være dyrere end højest nødvendigt at vedligeholde den, siger Peter Lous.

I Danmark er der nogle få store spillere, der er meget synlige både online og med fysiske butikker, hvor markedet er mere spredt i de andre lande hvor Carpardoo er tilstede, men det billede skræmmer ikke:

– Vi har mange års erfaring fra både Tyskland, Holland og Frankrig med vores kerneområde som er autodele. Vi ved, at vi kan konkurrere hårdt på både pris og kvalitet, og ehandel er faktisk perfekt i forhold til vores koncept, hvilket man også kan se på de 48.000 anmeldelser med fem stjerner vi har på vores tyske site. Så vi håber og forventer at vores danske kunder også vil være tilfredse, siger Peter Lous.

Carpardoo kan findes på carpardoo.dk.

Kommentarer